08/06-15 17:57

Venstre lover: Vi sender ikke børn ud i fattigdomVenstre lover: Vi sender ikke børn ud i fattigdom

Lars Løkke Rasmussen sender børn ud i fattigdom med Venstres bud på et kontanthjælpsloft, mener S.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkivfoto)

Venstre-formand Lars Løkke Rasmussens bud på et kontanthjælpsloft vil sende børn ud i fattigdom, mener Socialdemokraterne.

Men det passer ikke, siger Venstres finansordfører, Peter Christensen. Han lover, at det ikke sker.

- Lars Løkke har sat to streger under, at vi ikke kommer til at føre en politik, der bringer børn under regeringens fattigdomsgrænse, siger han til Ritzau.

Mens De Konservative mandag fremlagde sin plan for et kontanthjælpsloft, så kan Venstres statsministerkandidat fortsat ikke sætte præcise beløb på, hvor partiet ønsker at placere loftet over kontanthjælpen.

LÆS OGSÅ: BULLSHIT-barometer: Er kriminaliteten i Danmark faldende?

LÆS OGSÅ: Qvortrup: Støjberg kom også med botox-kommentar i april

Det får forsvarsminister Nicolai Wammen (S) til at angribe Løkke.

- Jeg frygter, at det moderne kontanthjælpsloft, som Lars Løkke Rasmussen vil indføre, og genindførelsen af de fattigdomsydelser, som den nuværende regering har afskaffet, vil betyde, at tusinder af børn vil komme ud i fattigdom.

- Har han intet at skjule, kan han fint lægge sine tal frem. Jeg synes, at de familier og børn, som vil blive ramt, har krav på at vide, hvad det er for en position, de står i, hvis Lars Løkke bliver statsminister, siger Wammen til Ritzau.

Peter Christensen er lodret uenig med Wammen.

- Når Wammen siger, at Venstre vil bringe børn i fattigdom, så taler han mod bedre vidende, for Lars Løkke har slået fast, at Venstre ikke kommer til at lave et kontanthjælpsloft, som bringer børn under regeringens fattigdomsgrænse.

- Det ville klæde Socialdemokraterne at fortælle, hvad de vil gøre, så det bedre kan betale sig at arbejde end at sprede falske påstande om Venstres politik, siger Peter Christensen.

Spørgsmål: Hvorfor fremlægger Venstre ikke bare konkrete tal?

- Vi har sagt helt klart, hvilken retning vi ønsker: Det skal kunne betale sig at gå fra ledighed til over i et job.

- Når vi ikke lægger os fast, så er det fordi, at det afhænger af, om vi kan få opbakning til at gennemføre udgiftsstop (nulvækst, red.) og tøjle den offentlige økonomi, siger Peter Christensen.

LÆS OGSÅ: Hjort til Bødskov:- Vi må jo hjælpe jer med at minde om løftebrud

LÆS OGSÅ: TV: Her tager Folketingskandidat pis på sit handicap

LÆS OGSÅ: Venstre: De Radikales børnecheck-forslag er en skattestigning

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress