01/07-15 06:09

Professor: Lokumssprog er blevet normaldanskProfessor: Lokumssprog er blevet normaldansk

Det bliver mere og mere normalt at bruge grimme, latrinære og vulgære danske ord, mener professor.

storybild

(Billede: Polfoto)

Op til Roskilde Festival, der begynder i dag onsdag, anvender brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer ord som "pis" og "gyllespreder" i opsigtvækkende fremstød.

Alle tabuer i det danske sprog er efterhånden forsvundet, siger professor Jørn Lund til Kristeligt Dagblad.

I denne uge præsenterede DR for eksempel sin nye X Factor-vært med overskriften "X Factor-job tog røven på Sofie Linde".

LÆS OGSÅ: Ups, DF! Dette forslag var vist et selvmål

I telegrammer fra det nationale nyhedsbureau, Ritzau, blev det danske sommervejr forleden blandt andet omtalt som "møgvejr".

Og op til Roskilde Festival, der begynder i dag, meddeler brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer på reklamer på togstationer i København og Roskilde følgende:

"Det bliver en pissegod Roskilde Festival. Også for markerne" og "Frem med gyllesprederen. Vi ved, du har den".

Landbrug & Fødevarer meddeler derudover, at festivalgæsternes "pis" bliver samlet sammen af danske landmænd som "glimrende gødning" til at lave næste års pilsnere på festivalen.

LÆS OGSÅ: TV: Så forkert udtaler amerikanerne danske ord

- Det er klart, at det kan virke stødende på nogle, når man bruger ordet "pis". Men når målgruppen er 130.000 fulde koncertgæster, bliver man nødt til at være frisk i tonen for at slippe gennem lydmuren til dem.

Sådan siger brandingchef for brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer Lisbeth Olsgaard til Kristeligt Dagblad og fortsætter:

- Og sådan her kan vi forklare folk, at dansk landbrug også går ind for bæredygtige løsninger.

LÆS OGSÅ: Han hun og nu også hen: Svensk får officielt ord uden køn

Hun tilføjer, at organisationen også har lavet en landsdækkende tv-reklame, hvor forfatteren Jørgen Leth ligeledes taler om at lave "pis om til pilsner".

Jørn Lund, professor og formand for Dansk Sprognævn, mener, "at de gamle tabuer i sproget er skredet sig en tur".

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress