Af Ritzau - 19/07-16 22:16

Hovedstadens sygehuspersonale frygter sparerundeHovedstadens sygehuspersonale frygter sparerunde

Serviceniveau rammes af, at hovedstadens hospitaler skal spare millioner, frygter personale ifølge Berlingske.

storybild

Rigshospitalet skal finde besparelser for mere end 100 millioner kroner i 2017. (Billede: Free/Colourbox)

Region Hovedstadens store hospitaler skal tilsammen spare omkring 400 millioner kroner. Personalet på hospitalerne frygter, at det kan koste dyrt i serviceniveauet.

Det viser en rundspørge, som Berlingske har lavet blandt fem af de store hospitaler i regionen.

En af de bekymrede er formanden for sygeplejerskerne i Region Hovedstaden, Vibeke Westh.

- Der er udsigt til en massiv fyringsrunde. Det bliver voldsomt, og det vil føre til serviceforringelser.

- Patienterne vil opleve, at der vil være færre til at tage sig af dem, og medarbejderne vil få et ringere arbejdsmiljø, siger hun til Berlingske.

De fem hospitaler, avisen har spurgt, skal sammenlagt spare i omegnen af 400 millioner kroner på budgettet for 2017.

Økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen har fået Region Hovedstaden til at bede hospitalerne finde besparelser for 300 millioner kroner. De sidste 100 millioner skyldes de sædvanlige effektiviseringskrav.

På Rigshospitalet skal der findes besparelser for omkring 110 millioner kroner, mens Herlev-Gentofte Hospital skal finde 90 millioner.

Samtidig skal Bispebjerg-Frederiksberg Hospital, Nordsjællands Hospital og Hvidovre Hospital finde henholdsvis 60, 62 og 50 millioner kroner.

Selv om regionernes sundhedsvæsen reelt får flere penge at arbejde med i den nye økonomiaftale, så skal der alligevel spares på udgifterne.

Det skyldes ifølge Berlingske, at der kommer nye udgiftstunge behandlingsformer, flere ældre og flere kronisk syge. Det graver alt sammen dybt i hospitalernes pengetanke, og derfor er de ekstra penge ikke nok.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress