Af - 18/02-16 18:13

17-årig Vera blev truet med pistol til at sælge sex17-årig Vera blev truet med pistol til at sælge sex

Næsten ingen er dømt for menneskehandel med 19 børn i Danmark. En af de få domme er et dansk par, der i et år holdt en 17-årig fanget, mens hun blev tvunget til at sælge sex.

storybild

Par dømt for at tvinge 17-årig pige til sex gennem et helt år. (Billede: Polfoto)

Aften efter aften kørte et dansk par 17-årige Vera fra Slovakiet rundt til de danske kunder, der ville købe sex.

Ville hun ikke gå ind i huset og til den seksuelle udnyttelse, så:

'Fik hun ingen mad, som ellers bestod af pomfritter eller pølser fra tankstationen. Hun blev slået og sparket. Da hun en dag nægtede at være sammen med en kunde, truede manden hende med en pistol.'

Sådan lyder det i en af de eneste kendte domme, hvor bagmænd er dømt for menneskehandel med et barn. Et pæredansk par. Et pæredansk par, der tilfældigvis kendte 17-årige Veras kæreste Mikhail. Eller det hun troede var en kæreste.
Vera, der var fra en fattig familie og kun havde folkeskole, tog med parret og kæresten på en tur til nabolandet Tjekkiet.

Pludseligt var kæresten væk og hun stod alene i landet.

Herefter tog hun med parret til Danmark ifølge forklaringen i retten.

'På vejen oplevedehun en stigende angst for manden. Hun blev indesluttet, tavs
og ked af det. Få dage efter ankomsten tvang parret hende til at begynde at ’lave penge’ til dem,' som der står i dommen - altså at sælge sex.

Og det sex foregik ifølge dommen ved, at hun:

'Hver aften blev hun kørt ud til kunder forskellige steder i Danmark. Hun havde stort set ingen indflydelse på hvad kunderne brugte hende til. Indimellem var der flere mænd til stede som hun skulle betjene.'

Og når hun kom ud stod manden og ventede på hende foran mandens bopæl:

'Én gang prøvede hun at bede en kunde om at ringe til politiet, men det lykkedes ikke pga. sproglige problemer. Hun modsatte sig ofte at arbejde som prostitueret, men parret tvang hende på forskellige måder.'

Alene måtte hun aldrig være: En enkelt gang kom hun i kontatkt med myndighederne efter en bilulykke. Men hun turde ikke sige noget til politiet af frygt for parret.

Det skulle gå et lang tid med sexmisbrug og tvang til sex salg før:

'Efter 1 år fik hun samlet nok mod til at stikke af og henvende sig til lokalpolitiet.
Hun anmeldte, at hun mod sin vilje var blevet bortført til Danmark og tvunget til prostitution.'

Parret blev siden dømt for menneskehandel.

Kilde: Domsudskrift og rapporten: Når børn er udsat for mennskehandel af Center mod Menneskehandel under Socialstyrelsen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress