Af Ritzau - 25/11-16 10:48; Opdateret: 25/11-16 14:20

Politikere fordømmer overfald på Messerschmidts lillebrorPolitikere fordømmer overfald på Messerschmidts lillebror

Det er en skændsel for demokratiet, når politisk uenighed fører til vold, siger S-formand Mette Frederiksen.

storybild

Morten Messerschmidts 15-årige lillebror er ifølge BT's oplysninger blevet overfaldet på grund af sin tilknytning til DF-politikeren. Det vækker vrede blandt politikere fra alle dele af det politiske landskab. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

DF-politikeren Morten Messerschmidts 15-årige lillebror blev onsdag slået ned på åben gade i Frederikssund. Det bekræfter Nordsjællands Politi fredag i en pressemeddelelse.

Overfaldsmændene lagde ifølge BT ikke skjul på, at det var på grund af politiker-storebroren.

Det får torsdag en lang række politikere fra alle dele af det politiske landskab til at tage kraftig afstand fra volden.

- Det er en skændsel for vores demokrati, at politisk uenighed bliver til vold, skriver S-formand Mette Frederiksen således på Facebook.

- Den stigende tendens til politisk motiveret vold og trusler er så langt fra det Danmark, jeg ønsker.

S-formanden sender tanker til Messerschmidts bror og familie og håber, at "ansvarlige bliver draget til ansvar hurtigt":

- Og lad os for pokker være enige om, at vi sammen vil kæmpe for et Danmark med plads til uenighed, men uden plads til vold.

Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, deler også sin sympati med DF'erens lillebror på Facebook:

- Det her er helt, helt uacceptabel adfærd. Sgu. Altså, skriver han som kommentar til et billede af forsiden på BT, hvor overskriften lyder "Messerschmidts lillebror overfaldet - slået ned af hætteklædte mænd".

Fra Liberal Alliance skriver Merete Riisager på Twitter:

- Nej! Vi må ikke blive et samfund, hvor politikere og deres familier ikke kan færdes i fred!

Også Messerschmidts partifælle, Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, kalder sagen "fuldstændig uacceptabel".

- Hvilke afstumpede mennesker gør sådan noget? Vi lever i et frit demokrati, hvor enhver har lov og ret til at ytre sine meninger, og så vælger man i stedet at slå en aldeles uskyldig dreng, skriver hun på Facebook.

- Jeg græmmes over det, som er sket, og jeg sender mine tanker til den unge mand og hans familie, for ingen skal - uanset holdninger og familietilhørsforhold - opleve sådan noget.

Den seneste tid har budt på flere overfald mod politikere. Socialdemokraten Morten Bødskov blev i sommer overfaldet på Islands Brygge i København, og Pia Kjærsgaard blev spyttet på under Folkemødet på Bornholm.

Nordsjællands Politi efterforsker sagen.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress