Af Lars Dinesen - 30/11-15 21:57

EU-kritisk parti retter fejl i sit kampagnematerialeEU-kritisk parti retter fejl i sit kampagnemateriale

Folkebevægelsen mod EU har lavet fejl i deres kampagne om EU-retsforbeholdet. Fejlen er mandag blevet fjernet.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Sofia Busk)

Folkebevægelsen mod EU er blevet nødt til at fjerne tekstpassager, blogindlæg og infografikker i deres kampagne frem mod afstemningen om retsforbeholdet den 3. december på grund af en faktuel fejl.

Det skriver partiet på sin hjemmeside.

I kampagnen har de skrevet, at den kommende EU-anklagemyndighed vil kunne gennemføre efterforskningsskridt i de europæiske lande uden at involvere de nationale myndigheder.

Men det er forkert. En EU-anklager vil i fremtiden kunne få gennemført efterforskningsskridt i de respektive EU-lande, men ikke uden at orientere landene.

LÆS OGSÅ: Mange er stadig i tvivl blot få dage før afstemning

Det er nemlig de enkelte landes myndigheder, der i praksis skal udføre dele af efterforskningsskridtene. Sådan ser det i hvert fald ud, der hvor forhandlingen står lige nu, skriver partiet.

De pointerer, at der ikke er flere fejl i resten af annoncernes kritik af EU-anklagemyndigheden og arrestordre.

Ifølge partiet betyder arrestordren, at man kan blive udleveret til retsforfølgelse i andre EU-lande, uagtet om forholdet også er forbudt efter dansk strafferet, og uagtet om der er bekymring for de grundlæggende rettigheder.

LÆS OGSÅ: Løkke: Ja til folkeafstemning vil forbedre politiet

- Vi mener stadig, at der er en række demokratiske og retssikkerhedsmæssige problemer ved begge dele. Derfor fastholder vi resten af annoncernes indhold, står der.

- Vi er kede af, at vi har fejlinformeret offentligheden i vores kampagne. Vi har straks fjernet de tekstpassager, blogindlæg og infografikker, hvor fejlinformationen finder sted.

Danskerne skal til stemmeurnerne torsdag for at stemme om, hvorvidt de ønsker en tilvalgsordning, eller om de ønsker at bevare retsforbeholdet.

LÆS OGSÅ: Folkeafstemning: Vælgerne køber ikke Løkkes asylgaranti

Forskellige meningsmålinger viser, at der er dødt løb.

LÆS OGSÅ: Partier satser på hurtig aftale om udlændinge

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress