Af Marc Nicholas Thygesen - 31/03-15 14:43; Opdateret: 31/03-15 15:11

34-årig fængslet for drab på tidligere rocker-kandidat34-årig fængslet for drab på tidligere rocker-kandidat

Politiet mener, at der kan være medskyldige til drabet på tidligere HA-prøvemedlem i Odense.

Fyns Politi har tilsyneladende gode beviser mod en 34-årig mand, der er sigtet for stikke det 41-årige tidligere HA-prøvemedlem Kenneth Peder Haugstrup til døde i Odense.

Tirsdag eftermiddag har en dommer valgt at fængsle den sigtede i fire uger, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen efter grundlovsforhøret i Retten i Odense.

LÆS OGSÅ: Drabsmand får børnene: Minister er tryg ved lovgivning

I retten kom det frem, at den 34-årige nægter sig skyldig i drabet, der skal være sket natten til mandag.

Derudover er det sparsomt med oplysninger, da dommeren valgte at lukke dørene for offentligheden.

LÆS OGSÅ: Nyt drab i Malmø: Mand skudt nær kirke

Henrik Justesen fortæller imidlertid, at det ikke kan udelukkes, at der vil ske flere anholdelser i sagen.

- Der kan være medgerningsmænd på fri fod, ligesom der er vidner, der mangler at blive afhørt, siger han til Ritzau.

- Nu har vi fire uger til at få belyst sagen. Vi skal finde ud af, om han har været alene om drabet, siger vicepolitiinspektøren.

Den 41-årige blev fundet siddende død på førersædet i sin egen bil mandag morgen.

LÆS OGSÅ: Politiet efterforsker mistænkeligt dødsfald

Det var et vidne, der så, at manden i en Renault Megane på Jacob Hansens Vej sad mærkeligt.

Da betjentene dukkede op, blev sagen først vurderet som et mistænkeligt dødsfald.

Men hurtigt viste det sig, at føreren var offer for en forbrydelse.

- Han blev stukket to gange i ryggen, hvoraf det ene var dræbende, siger Henrik Justesen.

Offeret blev dræbt, enten mens han sad i førersædet eller meget tæt på bilen, mener politiet.

Efter en intens efterforskning med talrige afhøringer anholdt politiet den mistænkte på vedkommendes bopæl i det vestlige Odense. Det skete kort før klokken 17.

- De kender hinanden, siger Henrik Justesen om relationen mellem offer og den mulige gerningsmand.

Han tilbageholder dog foreløbigt politiets teori om motivet.

Det er ifølge flere medier ikke første gang, at Kenneth Peder Haugstrup var på nogens dødsliste.

I marts 2010 var det meningen, at han skulle have været målet for de skud, som to bevæbnede mænd affyrede på bodegaen Havhesten i Odense.

Skuddene ramte dog en anden mand, der mistede livet - angiveligt fordi han lignede den nu dræbte 41-årige.

- Men der er ikke noget, der tyder på, at det her drab har noget med angrebet på Havhesten at gøre, siger Henrik Justesen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress