Af Ritzau - 01/10-16 10:01

Danmark kan udfordre konvention for at få udvist flereDanmark kan udfordre konvention for at få udvist flere

Menneskerettighedskonventionen kan udfordres, hvis man vil udvise flere, siger Institut for Menneskerettigheder.

storybild

Det er muligt at udfordre og påvirke Menneskerettighedsdomstolen i en strammere retning, vurderer Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder. (Arkivfoto) (Billede: S.gnatiuk)

- Vi er til grin.

Sådan lød en af de mange vrede kommentarer fra politikere på Christiansborg, efter at Højesteret i maj fastslog, at den seriekriminelle kroatiske statsborger Gimi Levakovic ikke kan udvises.

For flere partier var det uforståeligt, at Levakovic fik lov til at blive i Danmark efter mere end 20 domme for vold, afpresning, trusler og vidnetrusler, vold mod myndighedspersoner, besiddelse af våben, tyveri og tricktyveri begået over for ældre medborgere og falsk forklaring over for retten.

Men de danske politikere har mulighed for at forsøge at imødegå lignende domme i fremtiden. Også uden at træde ud af nogen konvention.

Det vurderer Jonas Christoffersen, der er direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Han peger på, at Danmark kan prøve at påvirke Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis i sager som Gimi Levakovics. Men det kræver, at politikerne går længere, end man hidtil har gjort:

- Hvis Danmark ønsker at påvirke Menneskerettighedsdomstolens praksis, så må man vedtage noget lovgivning, som har til formål at skubbe til kanten af konventionen, siger Jonas Christoffersen.

I dag bestræber de danske domstole sig på at udvise udlændinge, med mindre det ret sikkert er i strid med konventionerne.

Men politikerne kan vælge at vedtage en lov, som siger til Højesteret og Menneskerettighedsdomstolen, at den nuværende praksis efter politikernes opfattelse giver for lidt råderum til at udvise.

Og i forlængelse af det skal loven sige, at politikerne gerne vil stramme den nationale praksis, så flere bliver udvist fra Danmark. Også selv om det måske er i strid med konventionen.

De danske politikere må ifølge Jonas Christoffersen være meget præcise i forhold til, hvor man ønsker stramninger, så det står klart, hvor man ønsker at komme i dialog med domstolen i Strasbourg.

Spørgsmål: Har vi nogen grund til at tro, at domstolene vil lytte?

- Det kommer helt an på, hvor langt ud over kanten, politikerne vil gå. Men der er i Europarådet fokus på, at Menneskerettighedsdomstolen skal komme i bedre dialog med de 47 forskellige medlemslande. Det er en dialog, der også foregår via dommene fra de nationale højesteretter.

- Altså, man har fokus på, at de højeste nationale domstole er med til at påvirke Menneskerettighedsdomstolens praksis. Og man taler om, at det er godt, hvis det sker.

- Derfor kan man på ingen måde afvise, at det kan påvirke Menneskerettighedsdomstolen i en strammere retning, siger Jonas Christoffersen.

Han påpeger, at der allerede i dag er mange eksempler på, at domstolens praksis bliver påvirket af nationale domme.

- Nogle lande vælger at sige til Domstolen: Vi ved godt, at det her ser usædvanligt ud i forhold til jeres praksis, men vi synes, det er den rigtige måde at gøre det på. Og vi opfordrer jer til at gentænke praksis.

- Og det har nogle gange haft succes ved Menneskerettighedsdomstolen, som rent faktisk ændrer sin praksis, siger Jonas Christoffersen.

I Levakovic-sagen var det dog ud over menneskerettighedskonventionen også EU's opholdsdirektiv, som forhindrede en udvisning. Så Højesteret vil måske også skulle i dialog med EU-Domstolen.

Det sker konkret ved at spørge EU-Domstolen, om EU-retten kan fortolkes på en nye måde, hvis det er nødvendigt i en konkret sag.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress