Af - 17/10-16 14:11

Storby-kommuner vil omgå kontanthjælpsloftetStorby-kommuner vil omgå kontanthjælpsloftet

Forsøgsordning i København, Aarhus og fire andre kommuner skal hjælpe hjemløse og ledige, der rammes af kontanthjælpsloftet, med at betale huslejen. Det vil både gavne borgere og kommunekassen, lyder det.

storybild

(Billede: Thomas Lekfeldt)

Arbejdsløse, der ikke har råd til at blive i deres bolig på grund af kontanthjælpsloftet, kan måske snart få en ekstra hjælpende hånd fra kommunen.

Det skriver Avisen.dk.

I hvert fald hvis de bor i København, Aarhus eller en af de fire andre kommuner, som er med i et nyt frikommuneforsøg.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Regeringen gav i sidste uge grønt lys til at arbejde videre med frikommuneforsøget, hvor de seks kommuner blandt andet vil have mulighed for at yde et midlertidigt huslejetilskud til socialt udsatte borgere og hjemløse.

Og tanken er, at kommunerne vil hjælpe dem, der bliver ramt af regeringens kontanthjælpsloft. Tilskuddet skal nemlig skrues sådan sammen, at det ikke omfattes af kontanthjælpsloftet, lyder det fra Thomas Medom (SF), rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune.

LÆS OGSÅ: Unge mister 1300 kroner ved at gå fra kontanthjælp til SU

- Hele frikommuneforsøget er tænkt ind i den her dagsorden. Så vi ser det først og fremmest som en mulighed for at kunne hjælpe dem, der bliver ramt hårdest af de her fattigdomsreformer som 225-timers-reglen, kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen.

- Det er i høj grad enlige forsørgere, som bliver ramt, så det er for eksempel den enlige mor, som vi vil sikre kan blive boende i sin lejlighed, siger Thomas Medom til Avisen.dk.

LÆS OGSÅ: Flere end 7000 venter med at leve op til 225-timers-regel

Aarhus-rådmanden forestiller sig, at kommunerne udbetaler huslejetilskuddet direkte til udlejeren. På den måde kan man både sikre sig, at hver en krone bliver brugt på huslejen, og at man kommer uden om kontanthjælpsloftet, der sætter loft over, hvor meget man samlet kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte.

I Københavns Kommune bekræfter socialborgmester Jesper Christensen (S), at huslejetilskuddet blandt andet skal hjælpe nogle af de borgere, som ellers risikerer udsættelse på grund af kontanthjælpsreformen.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MXKØBENHAVN her.

- Det er klart, at vi tænker på, hvordan det kan bruges til at modvirke nogle af de utilsigtede konsekvenser af de her reformer, siger han til Avisen.dk.

Forslaget om et midlertidigt huslejetilskud kommer oprindeligt fra Rådet for Socialt Udsatte. Her glæder formand Jann Sjursen sig over, at kommunerne har lyttet til organisationens opråb om, at der er brug for bolighjælp til socialt udsatte kontanthjælpsmodtagere og hjemløse.

- Det er for os at se en ren nødløsning, for folk burde jo have en ordentlig ydelse, så de kan betale for en almindelig lejlighed uden al den her fikumdik.

LÆS OGSÅ: Enorm forskel på kommuners behandling af kontanthjælp

- Men det her er en måde at afbøde virkningerne af de lave ydelser generelt. Det gælder ikke kun kontanthjælp, men også integrationsydelse og de lave ungeydelser, siger Jann Sjursen til Avisen.dk.

Mens Aarhus og Københavns Kommune i høj grad vil bruge huslejetilskuddet til at fastholde udsatte borgere i deres bolig, så ser Høje-Taastrup Kommune det primært som en hjælp til at udsluse borgere på forsorgshjem og krisecentre, der ellers ikke har råd til egen bolig.

LÆS OGSÅ: Lejere kan undgå kontanthjælpsloft ved at udleje

Foruden København, Aarhus og Høje-Taastrup er Roskilde, Favrskov og Randers Kommune med i frikommunenetværket, som vil udfordre den gældende lovgivning på boligområdet for at skabe flere billige boliger og sikre tag over hovedet til socialt udsatte.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress