Af - 04/08-15 15:16

LA-politiker trækker i land: Vil ikke afskaffe hjertestarter på plejehjemLA-politiker trækker i land: Vil ikke afskaffe hjertestarter på plejehjem

Lokalpolitiker fra LA Marianne Mørk Mathiesen mener ikke, at hjertestartere skal afskaffes på plejehjem, hvis nogen ønsker den løsning. Men de skal tage stilling, siger hun.

storybild

LA-politiker Marianne Mørk Mathiesen vil ikke bo på et plejehjem med hjertestarter, når hun bliver gammel. En beslutning andre borgere også burde tage stilling til ifølge lokalpolitikeren. (Billede: Adrian Joachim)

En lokalpolitiker er kommet med et kontroversielt forslag, men nu trækker hun i land under et døgn senere.

Ifølge TV SYD vil Marianne Mørk Mathiesen fra Liberal Alliance afskaffe hjertestarterne på plejehjem, så det ikke er muligt at genoplive ældre plejehjemsbeboere.

- Der er ingen grund til at genoplive folk, der har levet livet, når livet er ved at svinde ud, sagde hun mandag aften.

LÆS OGSÅ: Få din mormor luftet for 395 kroner i timen

Men Marianne Mørk Mathiesen er ikke ude på at slå nogen ihjel, siger hun nu til metroxpress. Hun opfordrer derimod folk til at beslutte, hvad der skal ske med dem, når livet lakker mod enden.

- Jeg vil gerne skabe en debat, hvor man tager stilling til, hvad der skal ske, når man engang bliver gammel, siger lokalpolitikeren fra LA.

LÆS OGSÅ: 94-årig kvinde køber fem sekunders reklametid: Se hendes smukke budskab

Problemet er, ifølge Marianne Mørk Mathiesen der også er læge, at det ofte er familien, der står med den afgørende beslutning, om ældre familiemedlemmer skal genoplives eller dø.

- Det er i sidste ende de pårørende, der står med beslutningen om, at bedsteforældre skal leve, fordi de ældre ikke selv har gjort sig det bevidst. Den situation har jeg set ofte som læge, siger Marianne Mørk Mathiesen og tilføjer:

- Det er paradoksalt, at det således er de mest svækkede, samfundet ønsker genoplivet. De lidt friskere hjemmeboende må klare sig selv, men til gengæld har de bevaret retten til at dø i fred.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver din alderdom: Robotter indtager plejehjemmet

Den dag Marianne Mørk Mathiesen selv ender på et plejehjem, har hun taget stilling til, hvad der skal ske, hvis der skulle blive behov for en hjertestarter. I et testamente til sine børn skriver hun:

"Når jeg engang bliver så svækket af alderdom, at jeg ikke længere kan bo
i mit eget hjem, men er nødsaget til at flytte på plejehjem, ønsker jeg ikke nogen
form for livsforlængende behandling."


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress