Af Lars Dinesen - 13/10-15 14:28

Mand er i livsfare - politiet søger vidnerMand er i livsfare - politiet søger vidner

En to meter høj mand fik alvorlige skader natten mellem fredag og lørdag i Allerød. Politi beder om hjælp.

En nordsjællandsk mand er i livsfare efter en bytur i Allerød, men politiet ved ikke, hvordan det er sket.

Derfor beder Nordsjællands Politi tirsdag om hjælp fra eventuelle vidner.

Den 54-årige mand, der ligger på Rigshospitalet, kan politiet ikke tale med om, hvad der skete sent fredag aften og tidligt lørdag.

Det var en bekendt, der fik øje på manden lørdag klokken 7.30, oplyser Nordsjællands Politi.

LÆS OGSÅ: TV: Sådan gik det til, da Almedin skulle udvises fra Danmark

Den 54-årige gik lidt konfus rundt og tog i døre til forretninger.

Efter hjemkomsten blev han dårlig og derefter indlagt.

Politiet ved, at han havde været på bodegaen Pillen i Allerød frem til klokken 23.30.

Senere blev han set liggende og sove, blandt andet på M.D. Madsensvej ved et-tiden.

LÆS OGSÅ: Mand har fjernet datter på tre år - hun behøver medicin

Ved indlæggelsen havde manden en voldsom skade i hovedet og skrammer på albuer og knæ, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Den 54-årige er cirka to meter høj og har kort, mørkt hår. Han var iført en mørk skjorte, en mørk dynevest og cowboybukser.

LÆS OGSÅ: 23-årig fundet død ved sin bil efter næsten to døgn

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress