Af - 28/11-15 22:33

DMI opgraderer stormen GormDMI opgraderer stormen Gorm

Stormen Gorm rammer Danmark i morgen.

Bildstrecke im Grossformat »

Stormen Gorm rammer Danmark søndag, og det kan blive en grum omgang, hvis man befinder sig på den jyske vestkyst. Det fortæller meteorolog hos DMI, Dan Nelsvall, til metroxpress.

Tidligere i dag lød meldingen, at man ville kunne mærke vindstød på 30 meter i sekundet, men det opgraderer man nu.

- Der vil være kraftig blæst og vindstød af orkanstyrke. Den vil nok komme op på 35-40 meter i sekundet, og det vil være kraftigst op langs den jyske vestkyst. Der vil nok også være orkanstød i det nordlige Jylland, men ikke i samme grad, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Storm på vej til hele landet: Her rammer vinden hårdest

Indtil nu har det lydt, at Gorm kigger forbi søndag aften, men det kan man nu præcisere endnu mere.

- Den vil starte cirka klokken 20 ved vestkysten, men vinden vil allerede begynde at tage til fra sidst på eftermiddagen, forklarer han.

Et par gange hvert år varsler DMI forhøjet vandstand enten ved den jyske vestkyst eller i de indre danske farvande, og det er også tilfældet i morgen, hvor vestjyderne vil blive ramt.

- Man skal være forsigtig, hvis man færdes i bil ved kysterne, advarer meteorologen således.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress