Af Ritzau - 15/08-16 14:08

Dansk dirigent og komponist bliver ny operachef i MalmøDansk dirigent og komponist bliver ny operachef i Malmø

Operaen i Malmø har udpeget Michael Bojesen som chef. Han forlader dermed Copenhagen Opera Festival.

storybild

Michael Bojesen bliver ny operachef for Malmø Opera. Her overtager han posten efter Bengt Hall, som har siddet på posten siden 2009. (Billede: Scanpix/Mathias Løvgreen Bojesen)

Dirigent, musiker og direktør for Copenhagen Opera Festival Michael Bojesen overtager ledelsen af Operaen i Malmø fra 1. juli næste år. Han forlader derfor sin direktørstilling i Danmark.

Michael Bojesen, der er født i 1960, kommer til at have det administrative og kunstneriske ansvar for over 300 ansatte fordelt på orkester, kor, værksted og administration. Hans kontrakt strækker sig over fire år, fremgår det af en pressemeddelelse.

Bojesen overtager stillingen fra Bengt Hall, der har siddet på posten siden 2009. Malmø Opera rummer en af Nordens største scener. På programmet er der stykker som "Figaros Bryllup" af Mozart til operaen "Aniara" og musicalen "Kinky Boots".

- Det er med stor respekt og stolthed, at jeg siger ja til denne spændende post. Det er netop på Malmø Opera, jeg de seneste år har haft nogle af mine største operaoplevelser, og jeg glæder mig til at skulle være del af en dedikeret og velfungerende kunstnerisk institution, siger Michael Bojesen i en pressemeddelelse.

Copenhagen Opera Festival har endnu ikke fundet Bojesens afløser.

Ulla Tofte fra festivalens bestyrelse er stolt over, at Michael Bojesen nu skal beklæde en så vigtig og høj post i Sverige.

Michael Bojesen har en række bedrifter i dansk kulturliv bag sig. Han er tidligere chefdirigent for DR Pigekoret og forhenværende underviser på Sankt Annæ Gymnasium. Derudover er han tidligere arrangør og musikformidler.

Michael Bojesen vil nu gøre sit arbejde med Copenhagen Opera Festival færdigt, hvorefter han forlader sin stilling. Han begynder sit arbejde i Malmø 1. januar 2017 og overtager det formelle ansvar 1. juli næste år.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress