Af - 29/06-16 07:51

Vælg den rigtige uddannelse: 6 afgørende rådVælg den rigtige uddannelse: 6 afgørende råd

Skal du starte på en videregående uddannelse efter sommerferien? Så skal din ansøgning senest være afleveret på tirsdag klokken 12. Men ved du, hvordan du vælger rigtigt?

storybild

(Billede: Kristian Sæderup)

Lige nu er tusindvis af unge i færd med at afgøre deres fremtid. Om knap en uge skal ansøgninger til de videregående uddannelser nemlig afleveres.

Men mere end 60 procent af 18-29-årige er eller har været i tvivl om valg af videregående uddannelse og kun knap halvdelen af unge føler sig godt klædt på til at vælge uddannelse.

I tvivl om, hvad du skal vælge?

Metroxpress har derfor allieret sig med centerleder på Ungdommens Uddannelsesvejledning København, Peter Schantz, der her kommer med seks gode råd til, hvordan du vælger den rigtige uddannelse.

LÆS OGSÅ: 'Derfor er Sofie Danmarks sejeste student'

1. Vælg med hjertet, men også med hovedet.

Når du vælger uddannelse, skal du gå efter det, der interesserer dig, og som du synes er spændende, men det er også vigtigt, at du er realistisk omkring dine egne evner. Se på, hvad det er for nogle fag, du skal have på uddannelsen, og spørg en studievejleder til råds, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er dygtig nok til at klare dem.

Tip! Du kan også bruge e-vejledningen, hvor du kan ringe eller chatte med en studievejleder. De kan også hjælpe til mig spørgsmål om, hvorvidt du kan klare studiet eller ej. Se mere her.

LÆS OGSÅ: Studiejob giver en højere løn efter uddannelse

2. Hvordan er din personlighed?
Tænk over hvilke personlighedskompetencer, du har, når du vælger uddannelse. Er du glad for at have tæt kontakt med mennesker, og vil du gerne bruge tid på at arbejde med dem, eller vil du hellere arbejde med ting.

3. Stil spørgsmål ved dine valg og fravalg
Ved du med sikkerhed, at der er en bestemt uddannelse, du i hvert fald ikke har lyst til? Eller er der omvendt en uddannelse, som du vil have for enhver pris? Spørg dig selv om, hvorfor. Det kan gøre dig klogere på, hvad det er, du vil og ikke vil, og så bliver det lettere af finde noget, der interesserer dig.

LÆS OGSÅ: Pressede unge vælger forkert uddannelse

4. Vil det interessere dig?
Du har måske en drøm om at blive revisor eller advokat, men har du lyst til at læse erhvervsøkonomi eller love? Interesserer det dig? Mange studerende, der kommer fra gymnasiet, er vant til at studere for at opnå resultater, men når man læser videre, handler det om at lære et fag, og derfor er det vigtigt, du vælger noget, som du synes lyder spændende. Brug derfor noget tid på at gå ind på de forskellige uddannelser og se, hvad det er for nogle forløb, du skal igennem.

De tre semestre på bacheloruddannelsen på jura på Københavns Universitet.

5. Du er ikke låst
Du behøver ikke være bange for, at du bliver fanget i et job, du ikke kan lide resten af livet, fordi du vælger en forkert uddannelse. Der er i dag rigtig gode muligheder for at arbejde med mange forskellige ting med den samme uddannelse, ligesom der er gode muligheder for, at du kan efter- og videreuddanne dig eller uddanne dig til noget andet.

6. Løn og jobmuligheder
Det er fint at skele til, om det er fuldstændig umuligt at få et job bagefter, men det er ikke det vigtigste, når du skal vælge uddannelse. Jobmarkedet ændrer sig, og uanset hvad du uddanner dig til, så vil du få kompetencer og viden, du kan tage med videre og bruge.

Vil du sammenligne uddannelser og se, hvor gode muligheder du har for at få job, hvor meget du får i løn og hvor du kan komme til at arbejde, kan du prøve uddannelseszoom. Læs mere her.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress