Af - 02/12-16 07:36; Opdateret: 02/12-16 07:54

Gymnasium straffer fulde eleverGymnasium straffer fulde elever

Strammere regler skal få bugt med unges alkoholkultur

Bildstrecke im Grossformat »

Det er julefrokosttid, og det betyder sædvanligvis, at øl og snaps flyder i stride strømme rundt omkring i det feststemte land.

Men det bliver ikke på Rungsted Gymnasium, at promillerne topper. I hvert fald ikke, hvis det står til skolens ledelse, der er klar til at indføre en håndgribelig straf, som enhver elev kan forstå, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Danske unge er i international sammenhæng helt i front, når det gælder indtagelse af alkohol, og eleverne på gymnasiet er ingen undtagelse. En undersøgelse viste ifølge amtsavisen i 2014, at 63 procent af pigerne på Rungsted Gymnasium drikker alkohol i løbet af en weekend, mens det for drengenes vedkommende er 68 procent. Det er langt højere end landsgennemsnittet, som ligger på henholdsvis 43 og 51 procent.

LÆS OGSÅ: Gymnasie i sorg efter elevs død: “Meningsløst”

-Vi har gjort en række ting, for vi synes ikke bare, vi kan sidde de tal overhørig, selvom vi i høj grad også mener, det er forældrenes ansvar, siger Mogens Hansen, der er rektor på Rungsted Gymnasium, til Frederiksborg Amts Avis.

De strammere regler betyder, at elever, der er synligt berusede, ikke kommer ind til skolefester, at introture er alkoholfri og at reglerne for indtagelse af alkohol på studieture bliver strammet op.

LÆS OGSÅ: Rektor bortviste elever efter strip: Straffen er ikke afgjort

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress