Af - 15/11-16 09:57

Dansk Uber-chauffør tjener svimlende beløb: - Det er rystendeDansk Uber-chauffør tjener svimlende beløb: - Det er rystende

Dansk Folkeparti kræver nu, at pengene bliver beslaglagt.

storybild

En dansk uber-chauffør tjente sidst eår over en halv million. (Billede: Scanpix/kai Pfaffenbach)

Sidste år tjente én Uber-chauffør 586.892 kroner på at køre ulovlig taxikørsel for Uber. Flere Uber-chauffører har tjent hundredtusindvis af kroner på at køre for den ulovlige taxi-app, viser tal fra SKAT. Dansk Folkeparti kræver nu, at pengene bliver beslaglagt, skriver Fagbladet 3F.

Den ene chauffør kørte over 5.100 ture og havde en indtjening på 114 kroner per tur i gennemsnit. Det gav ham en indtægt på over en halv million, vel at mærke efter Uber havde fået sine 20 procent i provision, viser en aktindsigt, som Fagbladet 3F har søgt hos SKAT på indtægterne for alle Uber-chauffører i Danmark i 2015.

LÆS OGSÅ: Rapport: Kun to procent af ubers chauffører betaler skat

I alt tjente de 2.134 danske Uber-chauffører sidste år 56 millioner kroner ved at køre ulovlig pirattaxi for Uber. Til sammenligning tjente en gennemsnitlig taxa-chauffør i Danmark sidste år omkring 295.000 kroner.

Ifølge transportordfører fra Dansk Folkeparti, Kim Christiansen, så er der kun én måde at standse den ulovlige Uber-kørsel på:

- Jeg har den holdning, at når man tjener penge på kriminelle handlinger, så skal det mødes med et krav om tilbagebetaling til statskassen. Og så skal de have en bøde, simpelthen, for det her er ren pirattaxa.

LÆS OGSÅ: Britisk domstol vil tvinge Uber til at give chauffører mindsteløn

Han sammenligner situationen med landets kiosker, som får hele deres lager beslaglagt og modtager en klækkelig bøde, hvis de sælger sodavand uden pant.

- Det samme burde ske her, for det er rystende tal og utrolig mange skattekroner, der forsvinder i et sort hul, siger Kim Christiansen.

LÆS OGSÅ: Førerløs lastbil fra Uber leverer 50.000 dåseøl

Fagbladet 3F har spurgt Uber, hvad de siger til, at man kan tjene over en halv million kroner på det, som Uber selv definerer som samkørsel, men har ikke fået svar.

På torsdag skal Landsretten tage stilling til en ankesag fra to Uber-chauffører om, hvorvidt de kører ulovlig taxikørsel eller ej. De to chauffører blev begge dømt ved byretten tidligere på året.

LÆS OGSÅ: LISTE: 5 ting, du ikke vidste om Uber

LÆS OGSÅ: Kims taxa-sviner sender taxaselskab ud i ny shitstorm

LÆS OGSÅ: Uber introducerer ny funktion

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress