09/07-15 07:29

Trods mistanke om tortur: Regeringen stopper undersøgelser af krigsfangerTrods mistanke om tortur: Regeringen stopper undersøgelser af krigsfanger

Danskerne får aldrig den fulde sandhed om de danske styrkers behandling af tilbageholdte under krigene i Afghanistan og Irak.

storybild

Efter regeringens beslutning om at nedlægge Irak-Kommissionen, der – udover at undersøge grundlaget for Irak-krigen – også skulle have undersøgt disse tilbageholdelser, sætter den nemlig punktum i sagen.

- Regeringen har besluttet, at der ikke tages initiativ til at genoptage undersøgelser mv., som blev indstillet ved nedsættelsen af Irak- og Afghanistan-kommissionen,« skriver Forsvarsministeriet i en kommentar til Information.

LÆS OGSÅ: S og R: Behandling af fanger i Irak bør undersøges

Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bad ellers i oktober 2010 forsvarsminister, Gitte Lillelund Bech (V), om at undersøge oplysningerne i lækkede dokumenter fra Wikileaks om, at de danske styrker i Irak ikke bare havde udleveret flere fanger end hidtil oplyst til de irakiske myndigheder. Men at koalitionsstyrkerne i landet havde været vidende om, at det irakiske politi torterede og mishandlede udleverede fanger. En undersøgelse, som forsvarsministeren stadig var i gang med året efter, da regeringsmagten skiftede, og som derfor i stedet blev en del af Irak-kommissionens arbejde.

Alligevel hedder det nu kortfattet i regeringsgrundlaget om beslutningen om at nedlægge Irak-Kommissionen, at "regeringen finder, at grundlaget for den danske deltagelse i Irak-krigen og forhold omkring danske soldaters tilbageholdelse af personer under den danske krigsdeltagelse i henholdsvis Irak og Afghanistan allerede er tilstrækkeligt belyst".

LÆS OGSÅ: Forsvaret undersøger soldaters trofæbilleder
LÆS OGSÅ: Søren Gade på Facebook: Konspirationsteori i selvsving

Socialdemokraterne og Radikale Venstre har derfor kritiseret Lars Løkke Rasmussen for at løbe fra sit løfte fra 2010 om, at hans »interesse er, at vi får alt frem i den her sag.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra statsministeren.
Men Forsvarsministeriet skriver, at "en række af de spørgsmål, som blev rejst om blandt andet tilbageholdte tilbage i 2010, er allerede blevet adresseret fremadrettet fra Forsvarets side".

"Når Forsvaret i dag f.eks. udarbejder direktiver i forbindelse med deltagelse i internationale missioner, bliver der trukket indgående på erfaringerne fra de sidste 10-15 år," hedder det.

Forsvarsministeriet henviser samtidig til, at ministeriet i 2012 gik i gang med at udarbejde en såkaldt militærmanual, der skal "bidrage til yderligere at styrke forsvarets uddannelse i og anvendelse af den humanitære folkeret og krigens love." En militærmanual, der forventes færdig inden for det næste år.

Dansk Folkeparti, som i 2010 støttede statsministerens beslutning om at bede forsvarsministeren undersøge Wikileaks’ oplysninger, vil i dag lade det være op til regeringen, om der stadig er behov for en sådan undersøgelse.

LÆS OGSÅ: Kommentator: Flere iraksager kan belaste regeringen

Selv om Liberal Alliances udenrigsordfører, Mette Bock, også støtter regeringens stop for fangeundersøgelsen, erkender hun dog, at der ikke er givet svar på de spørgsmål, der har været rejst om falske fangetal og fangemishandlinger.

- Men det forventer jeg heller ikke at få på noget tidspunkt. Der vil altid være et kvalificeret materiale. Det var der i 2011, og det er der i dag – og det vil der også være, hvis Irak-Kommissionen færdiggjorde sit arbejde. Hvis man tror, at man får alt frem i offentlighedens lys, så tager man fejl. Og det er den naivitet, som gør, at Liberal Alliance allerede i 2011 var imod at nedsætte Irak-Kommissionen, siger Mette Bock og fortsætter:

- Det der med at finde den store sandhed i en krig, lader sig aldrig gøre. Vi skal selvfølgelig blive ved med at diskutere Irak-krigen og lære af de fejl, som er blevet begået – hvoraf den største er, at Folketinget traf sin beslutning på noget, som viste sig at være et forkert grundlag.

Men det handler om at træffe den bedst mulige beslutning ud fra det bedst mulige skøn. Så har krigen været ført, og jeg tror ikke på, at man kan sige, at nu får vi blotlagt alt, og alle er holdt ansvarlige. Det er bare traumatisk at gå i krig.

LÆS OGSÅ: Juraprofessor: Irak-krigen er ikke tilstrækkelig belyst

Til gengæld mener Amnesty Internationals danske afdeling, at en ting er, at Danmarks måske gik i krig på et fejlagtigt grundlag, men noget andet er spørgsmålet, om forsvaret har efterlevet sin forpligtelse til at behandle tilbageholdte i overensstemmelse med krigens regler.

- Det er da muligt, at forsvaret sidder og tænker dybe tanker om, hvordan man en anden gang skal klare krigsfanger og håndteringen af dem – og alle de ting man ikke var i stand til sidst, siger juridisk konsulent, Claus Juul.

- Men der er jo stadig spørgsmålet om de mennesker, som blev overgivet til de irakiske eller afghanske myndigheder og som blev udsat for tortur eller mishandling. Ofre, som har en retlig interesse i, at det bliver afgjort, om det, der foregik, var efter bogen. Eller var det noget som bør udløse en erstatning og oprejsning?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress