Af - 14/09-16 07:41

Tusindvis af unge springer tandtjek overTusindvis af unge springer tandtjek over

Flere og flere unge springer regelmæssige tandeftersyn over, og hele 44 procent af de 20-årige har ikke været forbi tandlægen, siden de fyldte 18 år, viser nye tal

storybild

A dentist extracts a tooth from a patient at a dental clinic in Sabanilla near San Jose in this November 1, 2012 file photo. Scientists have come up with a bright idea - literally - to repair teeth. And they say their concept - using laser light to entice the body's own stem cells into action - may offer enormous promise beyond just dentistry in the field of regenerative medicine. To match story SCIENCE-TEETH/ REUTERS/Juan Carlos Ulate/Files (COSTA RICA - Tags: HEALTH SCIENCE TECHNOLOGY) (Billede: Juan Carlos Ulate)

Knap halvdelen af unge, der blev født i 1996, har ikke bestilt tid hos tandlægen, efter de stoppede i børne- og ungdomstandplejen, viser nye tal fra Danske Regioner.

Derfor vil regionerne nu sende breve til de 32.000 glemsomme unges e-boks en gang om året, hvor de bliver mindet om at få tandtjek.

- Vi ved, at tændernes sundhed i barndommen og ungdommen betyder noget for ens tandsundhed resten af livet, så vi ser det som et forebyggende tiltag, siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg.

LÆS OGSÅ: LISTE: 6 normale ting der ødelægger dine tænder

Gennem årerne er der blevet markant flere unge, der springer regelmæssigt tandlægebesøg over. En undersøgelse lavet af Statens Institut for Folkesundhed viser, at hver tredje mellem 16 og 24 år ikke går til tandlæge regelmæssigt, og det er en markant stigning siden 1987, hvor det kun var ti procent.

Formand for Dansk Tandlægeforening Freddie Sloth-Lisbjerg er i sin klinik førstehåndsvidne til de konsekvenser, det kan have, når unge udebliver fra tandlægestolen.

- Jeg oplever i min klinik, at der hver eneste uge kommer unge ind, som vi er nødt til at lave behandlinger på, der havde været helt unødvendige, hvis de var kommet tidligere, siger Freddie Sloth-Lisbjerg og forklarer, at det især drejer sig om huller, der har fået lov til at vokse så meget, at de skal repareres med store fyldninger, der svækker tanden. Er det gået rigtigt galt kræver hullerne rodbehandlinger eller tandudtrækninger.

LÆS OGSÅ: Tandlæge: Folk begår disse to store fejl når de børster tænder

Overtandlæge i Københavns Kommune, Børge Hede, påpeger dog, at det ikke er besøg hos tandlægen alene, der sikrer unge mod huller i tænderne.

- Det er ikke til at sige, hvor mange af de unge, der ikke går regelmæssigt til tandlæge, som rent faktisk vil opleve, at de får problemer med tænderne. Man skal huske, at det ikke er tandlægebesøg, der er afgørende for, om man får huller. Det handler om, hvorvidt man har en god tandhygiejne eller ej.

LÆS OGSÅ: Nyt site gør det nemt at prisshoppe mellem tandlægerne

Tandlægeforeningen har tidligere undersøgt, hvorfor unge vælger tandlægen fra. De fleste angiver prisen som den primære årsag. Andre hovedårsager er, at de ikke har en tandlæge, ikke er blevet indkaldt til undersøgelse, eller at de ikke har behov for at gå til tandlæge.

Tandlægeforeningen lancerer i morgen en kampagne, der skal få unge til at huske tandlægen. Du kan se mere her.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress