Af David Andersen - 25/10-15 22:09

70-årig mand omkommer da han går ud for at røgte garn70-årig mand omkommer da han går ud for at røgte garn

En kvinde fik bjærget sin livløse mand i land fra Limfjorden, men hans liv stod ikke til at redde.

En 70-årig mand har søndag aften mistet livet i en drukneulykke i Limfjorden.

Ulykken skete ud for halvøen Lundø nordøst for Skive, hvor manden gik ud for at røgte garn, mens hans kone lavede mad.

- Det er et lavvandet område, så han gik ud til garnene iført vaders, fortæller vagtchef Bjarne Askholm fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.

Efter en times tid bliver hans kone nervøs og undrer sig over, at han ikke er kommet hjem.

- Hun går ned for at lede efter ham, men kan ikke finde ham, siger vagtchefen.

- Først da hun får hentet en lygte, kan hun se ham ligge ude vandet og går ud efter ham, fortsætter Bjarne Askholm.

Da hustruen har fået manden i land, er der kommet flere personer til, og de går i gang med at yde førstehjælp.

Kort efter når en ambulance og en lægehelikopter frem.

- Man forsøger genoplivning, men det er forgæves, og kort efter bliver han erklæret død, siger vagtchefen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress