Af Ritzau - 20/05-16 07:31

Jyderne bliver snydt for weekendens sol og varmeJyderne bliver snydt for weekendens sol og varme

Mens østdanskere kan smile om kap med solen i weekenden, vil skyer det meste af tiden ligge over Jylland.

storybild

Weekendens vejr kan blive grillvejr mange steder. (Billede: Free/Www.colourbox.com)

Det kan blive en særdeles hæderlig forårsweekend, som vi står på tærsklen af. Masser af sol og måske op til 25 graders varme søndag.

Men der er et "men", for det sommerlige vejr vil det meste af weekenden kun være forbeholdt danskere, der bor i den østlige del af landet, lyder det fra DMI.

- Efter en kølig start på weekenden bliver det gradvist lunere hen over weekenden, og det kan blive sommerligt østpå, hvor der kan blive op til 25 grader på Sjælland og måske særligt Lolland, siger meteorolog Dan Nilsvall.

Fredagen starter med skyer og regn de fleste steder, men solen kan begynde at kigge frem om eftermiddagen og vinden aftager, så fredag aften kan flere steder blive helt hæderlig.

- Jeg vil faktisk sige, at det kan blive godt grillvejr i aften (fredag, red.), lyder det fra Dan Nilsvall.

- Lørdag bliver det en anelse mere sommeragtigt, fordi solen kommer mere på banen og der bliver færre byger. Kombineret med sparsom vind og temperaturer op mod 20 grader vil det flere steder føles, som om sommeren er på vej tilbage, siger han.

Igen er det danskerne i den østlige del af landet, der får mest sol, og det skyldes, at de skyer, som et lavtryk vest for Danmark sender ind over Danmark, kun når den vestlige del af landet.

- Søndagen er dog den dag, hvor sommervejret for alvor tager kegler. Solen får endelig lov til at skinne i stor stil og temperaturen svinger sig mange steder op mellem 20 og 25 grader.

- Det er dog ikke alle steder, hvor det bliver så varmt. Vinden frisker noget op fra sydøst og det betyder at sydøstvendte kyster næppe får mere end 15 grader. Ud på eftermiddagen må sydvestjyderne endda trækkes med flere skyer og måske lidt regn, siger Dan Nilsvall.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress