Af - 28/10-15 14:52

STÆRKE BILLEDER: De ville have fjernet tatoveringer - så galt gik detSTÆRKE BILLEDER: De ville have fjernet tatoveringer - så galt gik det

TV 2-program sætter fokus på problemerne i tatoveringsbranchen.

Bildstrecke im Grossformat »

Advarsel: Stærke billeder i dette galleri.

En række kvinder står nu frem og gør opmærksom på de skader, de har fået i forbindelse med fjernelse af tatoveringer. Det sker i ‘Operation X’, som onsdag aften sætter fokus på problemerne i branchen.

- Der er desværre en del, der har haft uheldige erfaringer med tatoveringer og fjernelse af tatoveringer. Det er et emne, som har været berørt mange gange, fordi det er absurd, at der ikke er mere konkret lovgivning på området, siger værten Morten Spiegelhauer til metroxpress.

I programmet åbner Morten Spiegelhauer sin egen tatoverings-biks for at vise, hvor ukompliceret den proces er.

- I forhold til tatovør-lovgivning gælder en lov fra 1966, der handler om, at man ikke må tatovere folk under 18 og ikke må tatovere på hoved, hals og hænder. Og ellers kan man bare slå sig ned som tatovør og gå i gang, siger han.

I programmet sættes der blandt andet fokus på tatoveringsfarver, hvor flere af dem, man i programmet tester, indeholdt potentielt kræftfremkaldende stoffer. Men også på et andet aspekt af branchen: Fjernelse af tatoveringer.

- Der er et helt nyt marked for fjernelse af tatoveringer. Og der er samme problem som med farverne, at myndighederne har kigget på laserbehandling og er i gang med at undersøge, om der kan være nogle reguleringer, så det skal være sundhedspersonale, der udfører laserbehandlinger.

- Men man har ikke taget øvrige metoder med i samme omgang, så det er frit for enhver at slå sig ned som tatoverings-fjerner, siger Morten Spiegelhauer, der i programmet møder flere, der har fået ødelagt deres hud i forbindelse med fjernelse af blækket.

I programmet står flere personer frem og fortæller om deres oplevelser med metoden kaldet mælkesyrebehandling. Se eksempler på komplikationer ved den metode i galleriet øverst.

Som forbruger er du jo overladt til dig selv at finde ud af, hvem du stoler på og ikke stoler på. Selv de dygtige og erfarne tatovører kan risikere at få en farve ind, som ikke er god. Så det er op til en selv.

Det siger Morten Spiegelhauer.

‘Operation X’ sendes onsdag aften klokken 20.50 på TV 2. Programmet kan herefter ses på TV 2 Play.

LÆS OGSÅ: Overlæge: - Forbyd tatoveringer i nattelivet

LÆS OGSÅ: Ny sexet trend: Unge kvinder får blæk under brysterne

LÆS OGSÅ: Hudlæge advarer: Sådan kan solen ændre din tatovering

LÆS OGSÅ: Tatovering gone wrong: Er dette den bedste redning, du nogensinde har set?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress