Af Ritzau - 14/10-16 11:24; Opdateret: 14/10-16 11:57

Kronprinsen hopper trampolin og pådrager sig halsbrudKronprinsen hopper trampolin og pådrager sig halsbrud

Efter spring på trampolin ved privat arrangement skal kronprins Frederik gå med halskrave i 12 uger.

storybild

Kronprins Frederik skal gå med halskrave i tre måneder. Han har pådraget sig et brud på rygsøjlen i nakken i et trampolinspring. (arkivfoto) (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Kronprins Frederik har pådraget sig en fraktur på rygsøjlen i nakken under et spring på trampolin.

Hændelsen er sket torsdag ved et privat arrangement i en gymnastiksal, skriver kongehuset i en meddelelse.

Kronprinsen skal gå med halskrave i 12 uger. Han må melde afbud til et arrangement på Christiansborg Slot fredag.

Her skulle han have deltaget i en reception for de danske atleter ved OL og para-OL.

- Jeg er naturligvis ked af ikke at kunne deltage ved receptionen i dag. Jeg havde glædet mig til at fejre de danske atleters store, historiske præstation i Rio. Jeg ønsker deltagerne en god dag på Christiansborg, udtaler kronprinsen.

Det vurderes, at frakturen ikke at får betydning for prinsens officielle aktiviteter i øvrigt, skriver kongehusets pressechef, Lene Balleby.

Kongehuset er kendt for at have en stor interesse for de olympiske lege. Særligt OL har betydning for kronprinsparret.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary mødte hinanden under OL i den australske by Sydney i 2000. Parret er ofte tilskuere på tribunerne i forbindelse med legene.

Kronprinsparret skulle have deltaget i fejringen fredag sammen med prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary var også til stede i den brasilianske storby Rio de Janeiro under de olympiske lege i år. Kronprinsen blev dog kritiseret for ikke at deltage i de paralympiske lege.

Fredag tager kongehuset imod flere end 200 danske atleter, trænere og repræsentanter, der deltog ved legene i Brasilien i august.

De mange sportsfolk bliver fejret og hyldet ved en stor reception på Christiansborg Slot.

Hyldesten af de hjemvendte atleter er en tradition for dronningen, som også i 2012 og 2004 inviterede til reception.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress