Af - 22/09-16 07:50

Vrede over jagt på forsvundne Emilie: I kunne have ødelagt en masseVrede over jagt på forsvundne Emilie: I kunne have ødelagt en masse

Flere er gået langt over stregen i forsøget på at finde den forsvundne pige.

Bildstrecke im Grossformat »

Onsdag havde nogle personer haft en drone i luften over en sø i Korsør, og da de så billederne igennem, så de noget, de mente kunne være den forsvundne pige, Emilie Meng.

Det skabte en mindre storm på sociale medier, da de pågældende delte deres teori, og det derfor kontaktede en del personer politiet.

LÆS OGSÅ: Stor Emilie-eftersøgning i gang: Vi har fundet nogle ting

- Mange borgere kontaktede os onsdag aften om videoen, og vi synes, at den så interessant ud. Derfor rykkede vi også ud til stedet, siger vagtchef Jens Frederiksen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Men før politiet nåede frem, havde flere personer allerede undersøgt søen og fundet frem til det, man i første omgang troede, kunne være Emilie Meng.

Det viste sig dog, at dreje sig om en pose med en pose med bærbare computere og nogle sten.

Og det vækker vrede og irritation hos politiet, at private selv påbegyndte eftersøgningen, inden politiet var nået frem.

-Lad os nu sige, at de måske havde fundet kvinden, så havde de jo samtidig ødelagt spor på et gerningssted. Det skyldes jo ikke ond vilje, men vi vil altså have, at folk ville lade os foretage undersøgelserne disse steder, siger vagtchefen.

Søndag blev der iværksat en storstilet eftersøgning på initiativ af Sofie Sønderup. Hun er ligesom poltiiet skuffet over udviklingen.

LÆS OGSÅ: Provo-kunstner chokerer: Kalder forsvundne Emilie for 'Pigen i kælderen'

Jeg tager stor afstand til de mennesker, der vil lege detektiver i den sø. Det er politiets arbejde at gennemsøge søen. Det kan tage lang tid - men det er ikke noget, som vi andre skal, sagde hun onsdag aften i video på Facebook direkte henvendt til medlemmerne i Facebookgruppen ”Forsvundene personer!”,

Hun opfordrer samtidig i skarpe vendinger de frivillige til at stoppe med at dele egne teorier på nettet om Emilie.

- Henvend dig til politiet, hvis du finder frem til noget. Men når du deler det på nettet, så starter du rygter – og det må være helt forfærdeligt for familie og veninder, siger Sofie Sønderup, der samtidig fortæller, at nogle af Emilies veninder er blevet tagget på opslag af billeder af søen .

LÆS OGSÅ: Kæmpe eftersøgning: Flere hundrede frivillige leder i dag efter Emilie Meng

Emilie Meng forsvandt efter en bytur med nogle veninder natten til søndag den 10. juli. Mens veninderne tog en taxa fra stationen, forklarede Emilie, at hun ville gå de få kilometer hjem. Men hun dukkede aldrig op.

Hun er siden sin forsvinden fyldt 18 år.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress