Af - 13/09-15 20:57; Opdateret: 14/09-15 07:57

Sådan har prostituerede Bonnie det i dagSådan har prostituerede Bonnie det i dag

Søndag aften kunne hele Danmark følge Bonnie i DR-dokumentaren 'Bonnie og de tusinde mænd', hvor hun som prostitueret, kæmper med at holde sig selv i live.

Bildstrecke im Grossformat »

I dokumentaren 'Bonnie og de tusinde mænd' kommer man helt tæt på den i dag 40-årige Bonnie Cleo Andersen, der hudløst ærligt fortæller om sit liv som prostitueret.

Her kommer det også frem, at Bonnie lider af en slem spiseforstyrrelse.

LÆS OGSÅ: TRAGISK: Bonnies kæreste skudt og brændt

Dokumentaristen Mette Korsgaard, der har fulgt hovedpersonen i to år, fortæller, at Bonnie i disse dage holder ferie fra bordellet på grund af sygdom.

- Hun har lige præcis i den her uge haft lungebetændelse. Hun er ikke på bordellet lige for tiden, fordi hun har haft en periode, hvor hun har haft det rigtig dårligt. Hun lider ikke kun af anoreksi men også bulimi. Hun kaster mad op og sulter sig. Hun har ikke lyst til at spise noget, siger Mette Korsgaard, der var hjemme hos Bonnie i torsdags.

LÆS OGSÅ: Højesteret: OK at fængsle offer for kvindehandel

I dokumentaren ser man, at Bonnie fortsætter med at prostituere sig selv under navnet Patricia. På trods af at spiseforstyrrelsen bliver værre og værre. Mette Korsgaard fortæller, at de tre kilo, som hun tog på til slut i dokumentaren, er tabt igen.

Mette Korsgaard tror ikke, at Bonnies fysiske tilstand vil holde hende fra at arbejde.

- Efter en uges ferie, så vil hun være på bordellet igen. Jeg har tit tænkt – ej nu stopper hun. Men det tror jeg ikke, at hun gør, fortæller hun.

Ifølge Mette Korsgaard var det mest overraskende under optagelserne, at Bonnie på ingen måde tager hensyn til sig selv, selvom hun tydeligt kan se, at hun burde lave noget andet.

- Men som hun selv siger i dokumentaren - det er bedre at være Patricia end at være Bonnie. For Patricia skal ikke tage stilling til noget, hun har ikke de problemer, som Bonnie har. Men problemet er, at Patricia skaber problemer for Bonnie, forklarer Mette Korsgaard.

LÆS OGSÅ: Estisk kvinde drev bordel fire steder i Danmark

LÆS OGSÅ: 19-årig: Jeg blev presset til prostitution

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress