20/04-15 11:28

Kritik af udspil: Husk alle sygdomme - ikke kun kræftKritik af udspil: Husk alle sygdomme - ikke kun kræft

En kommende regering skal ikke kun fokusere på udvalgte og højt profilerede sygdomme, mener Gigtforeningen.

storybild

Der er godt nyt, men også mangler og uklarheder i de fire borgerlige partiers seneste sundhedsudspil, mener Gigtforeningen.

Blandt de negative punkter i udspillet mener Gigtforeningens direktør, Lene Witte, blandt andet, at man ikke kun bør stræbe efter at tilbyde behandling på højt niveau inden for nogle bestemte områder.

- Det er godt, at kræftbehandlingen i Danmark skal være på højeste internationale niveau. Men det kan undre, at der ikke er en ambition om højeste internationale niveau inden for behandlingen af alle sygdomme, siger Lene Witte og tilføjer:

- I Gigtforeningen appellerer vi til, at den kommende regering, uanset farve, husker alle kroniske sygdomme og ikke kun udvalgte og højt profilerede områder.

LÆS OGSÅ: Forsker: Flere vil i fremtiden kunne overleve kræft

En af de gode nyheder i udspillet er ifølge Lene Witte, at de borgerlige partier garanterer, at der ikke skal være mere brugerbetaling i sundhedsvæsnet, end det allerede er tilfældet.

- Brugerbetaling svarer til at lægge afgift på sygdom. Det er selvsagt urimeligt, og det er da godt, at politikerne nu lukker den debat, de selv har åbnet.

Udspillet, der kommer fra Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, består af seks punkter, hvor partierne er enige om, hvordan sundhedsvæsnet skal opprioriteres, hvis blå blok kommer til magten efter et valg.

LÆS OGSÅ: Menneskets bedste ven kan måske redde vores liv

Et af de punkter, som Gigtforeningen savner i udspillet, er uddybende information om, hvad partierne vil gøre for at styrke sundhedsvæsnet i kommunerne.

- Det handler både om den patientrettede forebyggelse og kommunernes evne til og muligheder for at tage imod patienter, der udskrives gradvist tidligere fra sygehusene, siger Lene Witte.

- Da der er tale om overordnede pejlemærker fra de borgerlige partier, så er det en eklatant mangel, at de ikke har forholdt sig til denne udvikling, mener Gigtforeningens direktør.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress