22/09-15 12:52

Højesteret redder Skat fra massivt overarbejdeHøjesteret redder Skat fra massivt overarbejde

Med en frifindelse fra Højesteret slipper Skat for at genoptage 110.000 ejendomsvurderinger.

Højesteret giver Skat medhold i en sag mod en tidligere sommerhusejer. Det betyder, at myndigheden slipper for at genoptage 110.000 andre ejendomsvurderinger.

For den tidligere sommerhusejer Jørgen Rønne drejede sagen sig blot om nogle få tusinde kroner, men perspektivet i sagen er altså betydeligt større - både for Skat og for tusindvis af andre boligejere.

Ifølge Skats advokat, Steffen Sværke, ville arbejdet med de 110.000 yderligere ejendomsvurderinger have krævet op mod en million ekstra arbejdstimer, men den byrde slipper myndigheden altså for.

Sagen stammer helt tilbage fra 2007. Dengang valgte Skat at sænke vurderingen af 234 ejendomme ved Roskilde Fjord, fordi handelspriserne var faldet.

Omvendt undlod man samtidig at nedsætte grundværdien, som er den pris, et stykke jord vurderes til at være værd i ubebygget stand.

Fremgangsmåden var da også helt rigtig, sagde både Landsskatteretten og Retten i Roskilde, men i Østre Landsret var vurderingen i 2013, at Skat havde handlet i strid med egne regler om, at ejendomsværdien og grundværdien normalt følges ad.

Men den vurdering er altså forkert, fastslår landets øverste domstol i en endelig dom.

- Højesteret lægger til grund, at Skat ved ansættelse af grundværdien under brug af vurderingstekniske hjælpemidler havde foretaget et skøn, som tog hensyn til den pågældende ejendoms forhold.

- Oplysningerne om de priser, der var opnået i de seneste år før vurderingen ved salg i det pågældende sommerhusområde, bestyrkede, at den ansatte grundværdi ikke var for høj, lyder det blandt andet i dommen.

Højesteret påpeger, at sommerhusejeren under retssagen ikke har sandsynliggjort, at myn­dig­­hedernes vurdering var forkert.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress