Af Ritzau - 16/09-16 20:49; Opdateret: 16/09-16 21:17

DF slår fast: Nej til Liberal Alliances topskattekravDF slår fast: Nej til Liberal Alliances topskattekrav

Hvis Liberal Alliance ikke bøjer sig i topskattestriden, kan valget lige så godt komme nu, siger DF-formand.

storybild

DF-formanden, Kristian Thulesen Dahl, melder sig, ifølge DR, reelt ud af forhandlinger om regeringens 2025-plan, indtil Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, bøjer sig. (Billede: Scanpix/Keld Navntoft)

DF-formand, Kristian Thulesen Dahl, slår endeligt fast, at partiet siger nej til Liberal Alliances krav om fem procents nedsættelse af topskatten, skriver DR.

Samtidig melder DF-formanden sig, ifølge DR, reelt ud af forhandlinger om regeringens 2025-plan, indtil Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, bøjer sig.

- De kan lige så godt på forhånd vide, at vi ikke ender med en aftale, hvor topskatten bliver sænket med fem procentpoint hele vejen op, som de har gjort til et ultimativt krav, siger Kristian Thulesen Dahl forud for partiets årsmøde.

- De må gøre op med sig selv, om de mener det, og så kan de ligeså godt fremprovokere folketingsvalget nu.

Efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremlagde regeringens bud på en økonomisk plan frem mod 2025, har Anders Samuelsen meldt klart ud.

Liberal Alliances ultimative krav til forhandlingerne er en lettelse af topskatten på fem procentpoint for alle - også de mest velhavende.

I 2025-udspillet foreslår regeringen at lette topskatten med fem procentpoint på indkomster op til en million.

Jakob Ellemann-Jensen, som er Venstres politiske ordfører, opfordrer til, at 2025-forhandlingerne foregår ved forhandlingsbordet.

- Det er ved at være på tide, at vi overdrager de her forhandlinger til voksne mennesker i Finansministeriet i stedet for at køre det som en børnehave via pressen, siger han til DR.

Ifølge Jyllands-Posten går Liberal Alliance forud for weekendens DF-årsmøde til modangreb og beskylder direkte Dansk Folkeparti for skattepopulisme.

- Det er simpelthen et udtryk for rendyrket populisme. Og der mener jeg populisme i negativ forstand. De opgav kampen, fordi der var flere stemmer i at læne sig op ad hele den her velfærdsretorik, siger skatteordfører i Liberal Alliance, Joachim B. Olsen, til Jyllands-Posten.

- Kampen mod fagbevægelser og interesseorganisationer i den offentlige sektor var simpelthen for svær, selv om det var det rigtige at gøre, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress