Af - 08/01-16 22:42

Danske elitesoldater kan være på vej til SyrienDanske elitesoldater kan være på vej til Syrien

SF siger nej til et nyt dansk militærbidrag til Syrien og Irak. Radikale vil have klarhed over retsgrundlaget.

storybild

ARKIVFOTO (Billede: Ladefoged Joachim)

Regeringen søger opbakning blandt Folketingets partier til at udsende 30-50 specialuddannede soldater, såkaldte specialoperationsstyrker, på mission i Syrien og Irak, erfarer Politiken lørdag.

Det sker, efter at USA har bedt en række lande, herunder Danmark, om nye militære bidrag til kampen mod terrorbevægelsen Islamisk Stat.

LÆS OGSÅ: 21-årigt IS-medlem henretter sin egen mor offentligt

Regeringen har før jul i fortrolighed kontaktet partierne bag forsvarsforliget for at få deres opbakning til at udsende de danske specialstyrker, der typisk er jægersoldater, samt et Hercules transportfly, oplyser kilder til Politiken.

Regeringen planlægger også sidst på efteråret eller først på sommeren at genindsætte et antal af de F-16-fly, der sidste efterår blev trukket hjem fra operationerne i Irak, skriver Politiken.

LÆS OGSÅ: Sulteramt by i Syrien får adgang til nødhjælp

Hvis danske specialstyrker bliver indsat på landjorden i fjendtligt territorium med egentlige kampopgaver som udpegning af bombemål og indhentning af efterretninger, bliver der tale om en opgave, som hverken jægerkorpset eller frømandskorpset har prøvet før.

F-16-piloterne og de danske jægersoldater kan også se frem til en ny type mission, fordi regeringen ønsker, at de skal operere ikke bare som hidtil i Irak, men også i det borgerkrigshærgede Syrien, hvor Islamisk Stat har sine højborge.

Piloterne skal inden udsendelsen træne til at møde antiluftskyts, som de modsat i Irak kan regne med at møde i Syrien.

Udenrigsminister Kristian Jensen har ingen kommentarer til Politikens oplysninger.

LÆS OGSÅ: Vagthund: Alle Syriens kemiske våben er destrueret

LÆS OGSÅ: FN frygter diplomatisk strid får følger for Syrien-fred

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress