Af - 17/04-16 11:39; Opdateret: 17/04-16 12:32

Video: Se øko-køerne danse når de kommer på græsVideo: Se øko-køerne danse når de kommer på græs

Se økologiske køer spjætte hen over de grønne marker, når de i dag lukkes ud på marken efter en lang vinter i standene.

Søndag sætter 80 økologiske gårde rundt i landet deres køer på græs og det tiltrækker mange mennesker. Se video fra Sønderjylland her.

Spjæt, muuuh, spjæt, spjæt.

I dag lukker landmændene de økologiske køer ud i den friske forårsluft.

Sidste år var knap en kvart million danskere hoppet i gummistøvlerne for at se de dansende køer på græs efter en lang vinter. Og igen i dag lukker 80 økologiske gårde rundt i hele landet stalddørene op.

Se videoen fra Sønderjylland da de første køer blev lukket ud søndag i videoen øverst.

LÆS OGSÅ: Flere landmænd vil med på den økologiske mælkevogn

Ifølge formanden for Økologisk Landsforening burde det være alle køer forundt at komme ud på græs.

- Øko-dagen er en del af en stor samlet strategi om, hvordan man kan formidle økologi. Jo mere man ser og oplever, at dyrene har det godt, så får man også mere lyst til at købe økologi. Det skaber en loyalitet, og man bliver ligesom en del af en historie, hvor man kommer til at elske sine økologiske varer i køkkenet, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening da metroxpress snakker med ham søndag.

LÆS OGSÅ: Knap hver tredje liter mælk på spisebordet er økologisk

Sammen med tusindvis af fremmødte står Per Kølster på en økologisk gård, hos Laust og Stinne Stenger på Østerlykke ved Rødding i Sønderjylland, og kan høre køernes brølen inde fra stalden.

- De er jo begejstret. Nu har de været inde en helt vinter. Jeg ved ikke om du kan høre det igennem telefonen, men jeg kan høre, at de står og brøler inde i stalden, fordi de ved, hvad der skal se. De springer, som små skolebørn der bliver lukket ud i gården, det er fantastisk at se, lyder det fra formanden.

Find en økologisk gård nær dig.

LÆS OGSÅ: Danskerne er verdens største økologiske forbrugere

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress