Af - 27/04-15 22:19; Opdateret: 27/04-15 22:32

Politi: Syv anholdt under Pegida-demonstrationPoliti: Syv anholdt under Pegida-demonstration

Ifølge Københavns Politi er syv mennesker blevet anholdt i forbindelse med en demonstration mandag aften.

storybild

Arkivbillede fra tidligere Pegida-demonstration

Syv personer er blevet anholdt af Københavns Politi under en demonstration arrangeret af den islamkritiske bevægelse Pegida, som begyndte mandag klokken 17.

De syv personer blev anholdt af forskellige årsager og på forskellige tidspunkter fra klokken 17.30 til 19.00, oplyser vagtchef ved Københavns Politi Michael Andersen til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Svenske antiislamister mødt af stor moddemonstration

- Det er ikke århundredets største forbrydelser. To af dem er anholdt for vold mod tjenestemand, og tre er anholdt for brud på jernbaneloven, siger han.

Han er ikke bekendt med, hvilke lovovertrædelser de sidste to personer er anholdt for.

I den centrale efterforskning hos Københavns Politi beretter politikommissær Youssef Lharraki, at man er i gang med at finde ud af, om de syv skal sigtes, og hvad de i så fald skal sigtes for.

LÆS OGSÅ: Pegidas leder går af efter Hitler-billede

Han har ikke nærmere oplysninger om, hvad der førte til anholdelserne.

Ifølge politiet holder den islamkritiske bevægelse Pegida demonstration i København hver mandag.

Patriotiske Europæere mod Islamiseringen af Vesten, Pegida, har siden stiftelsen i Tyskland 20. oktober 2014 arrangeret protester hver mandag i Dresden mod islam og muslimsk indvandring i Tyskland.

LÆS OGSÅ: Terror: Europa kigger sig over skulderen

Siden har mennesker i flere lande, herunder Danmark, Storbritannien, Norge og Østrig, forsøgt at kopiere Pegida med demonstrationer.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress