Af - 23/10-15 09:26

Almedins advokat: Her er chancen for at familien kan blive i DanmarkAlmedins advokat: Her er chancen for at familien kan blive i Danmark

Mens Almedin Fejzic venter på, at familiens ansøgning om opholdstilladelse undersøges på ny, overvejer familiens advokat at bringe sagen for FN’s Menneskerettighedskomité.

storybild

Det er et brud på basale civile menneskerettigheder, hvis Danmark vælger at udvise den 18-årige Almedin Fejzics far, Himzo Fejzic, som lider a paranoid skizofreni.

Det mener familiens advokat, Poul Hauch Fenger, som arbejder på at bringe sagen for FN's Menneskerettighedskomité. Fenger har 13 års erfaring i menneskeret og strafferet fra bl.a. FN og EU.

- Hvis han bliver udvist på trods af, at han har paranoid-skizofreni, når behandlingsmulighederne på samme tid efter min mening ikke er blevet tilstrækkeligt undersøgt i Bosnien-Hercegovina vil det efter min mening være en overtrædelse af ICCPR (international konvention om borgerlige og politiske rettigheder, red.), siger advokaten til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Medie: Almedin og familien skal rejse straks

I øjeblikket arbejder han på at finde lignende sager fra andre lande. Og særligt en sag, som stammer fra Canada, skiller sig ud.

- Der har været en sag for FN’s Menneskerettighedskomité i maj 2015, hvor Canada blev dømt for at have overtrådt konventionens art. 7. Det var en sag, hvor de havde udvist en jamaicansk statsborger, som rent faktisk også led af paranoid skizofreni.

LÆS OGSÅ: Lille håb for Almedin: Sagen bliver genåbnet

Det blev kaldt en nedværdigende og umenneskelig behandling, siger advokaten.
Intet er sikkert, men hvis familien får medhold er der en sandsynlighed for, at familien kan sendes tilbage til Danmark, hvis de først er blevet udvist af landet.

- Komitéen vil typisk udtale en kritik af staten og sige, at han skal hjemsendes til Danmark. Så det ville være en mulighed. Og det ville dreje sig om familien, vurderer Poul Hauch Fenger.

LÆS OGSÅ: Almedin fanget i udvisnings-drama: Jeg kan ikke klare mere

Hizmo Fejzic er fortsat indlagt til behandling på psykiatrisk hospital i Roskilde, mens børnene Almedin og Almin er hos deres danske plejefamilier og er startet i skole igen i Frederiksværk. I forbindelse med genoptagelsen af sagen har ministeriet anmodet om en række medicinske oplysninger om Himzo Fejzics sygdomsforløb.

- De nye medicinske oplysninger vil blive forelagt ministeriet meget hurtigt. Og mens sagen overvejes genoptaget, vil jeg parallelt gå i gang med forberedelserne til at indbringe den for FN's Menneskerettighedskomité, hvis det ikke går vores vej, siger Poul Hauch Fenger.


LÆS OGSÅ: Plejemor: Sådan har Almedin det nu

LÆS OGSÅ: Advokat: Lægers skøn negligeres i udvisningssager

LÆS OGSÅ: TV: Sådan gik det til, da Almedin skulle udvises fra Danmark

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress