Af - 22/01-16 08:36

Derfor ryster du, når du fryserDerfor ryster du, når du fryser

Kroppen ryster og tænderne klaprer - men hvorfor reagerer kroppen sådan, når du fryser?

Bildstrecke im Grossformat »

Der ligger sne udenfor, og temperaturerne er under frysepunktet. De fleste har nok prøvet, at begynde at ryste en smule på grund af kulden, men faktisk kan det være alvorligt, hvis du bliver ved med at ryste. Det forklarer Jan Pravsgaard Christensen, professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.

- Når vi fryser, forsøger kroppen at lave varme. Den laver varme ved at få musklerne til at sitre. Ligesom når man bøjer og strækker armen mange gange - det producerer varme, siger han til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Fryser du? Her finder du byens bedste varme chokolade

Hvis kroppen bliver meget kold, begynder du derfor at ryste uden at have kontrol over det. Og det er også derfor at nogle oplever, at tænderne klaprer.

- Når du bliver ekstrem kold, så begynder musklerne i kæben også at sitre, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Hvis du oplever at blive alvorligt nedkølet, skal du tage det alvorligt.

- Kroppen skal gerne være 37 grader for at fungere. Når du er nået 2 grader ned, så begynder det at blive kritisk - og så begynder du at ryste.

LÆS OGSÅ: Vigtigt vintertrick: Sådan fjerner du NEMT is fra dine bilruder

Den sitren kroppen producerer, er kroppens måde at reagere på for at overleve.

- Det er fordi du er på grænsen til at dø. Der er en nedre grænse for, hvor meget du kan tåle at blive kølet ned. Folk dør jo af for meget nedkøling.

Hvis du oplever alvorlig nedkøling, er det derfor vigtigt at få hjælp.

- Problemet er, at når man ryster så meget, tænker man ikke klart og fornuftigt, fordi man er omtåget. Hvis man finder en person i sådan en tilstand, skal man ringe 112, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen.

Derudover anbefaler professoren, at man søger indendørs hurtigst muligt og bliver pakket ind i tæpper, så den smule varme man producerer bruges til at varme kroppen op og ikke fordamper.

LÆS OGSÅ: Vintertræt? Her er fem steder, der byder på masser af selvforkælelse

LÆS OGSÅ: GALLERI: Hvis du var barn i 90'erne, så legede du helt sikkert med det her

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress