Af - 22/11-16 14:40

Ny dansk kampagne: 30-årig frier til 13-årig pigeNy dansk kampagne: 30-årig frier til 13-årig pige

En ny kampagne fra Børnefonden vil forebygge børneægteskaber i Mali, hvor 82 piger under 15 år hver dag bliver gift.

Forestil dig, at du skulle giftes væk som 13-årig til en voksen mand. Eller forestil dig, at det var din teenagedatter, du var nødsaget til at give bort.

Det er virkeligheden for mange fattige i Mali i Vestafrika, hvor 82 piger under 15 år hver dag bliver gift.

Det er måske svært at forestille sig, da det er så langt væk fra den virkelighed, der er i Danmark. Netop dette har Børnefonden sat fokus på i ny kampagne, der vil skifte unge, vestafrikanske pigers brudekjoler ud med skoleuniformer.

Barnebrudes skæbner er langt fra vores egen hverdag i Danmark. Kampagnen bringer barnebrude tættere på Danmark

Det siger administrerende Direktør hos Børnefonden, Bolette Christensen, til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Tyvene kommer: Her er de mest udsatte områder

I kampagne-videoen bliver fem uvidende, danske fædre sat over for et dilemma, der på flere måder ligner dagligdagen i mange fattige, maliske familier. De danske fædre skal tage stilling til, om deres 12-13-årige datter må flytte sammen med en 30-årige mand, der dog i virkeligheden er skuespiller.

- Man ser ægte reaktioner. De danske fædre i videoen bliver meget chokerede, og den ene far bliver helt svedig, fordi det kommer så tæt på, siger Bolette Christensen til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Pas på: Fra i dag går politiet efter disse trafikanter

Bare på få timer har kampagne-videoen fået meget opmærksom på Facebook, hvor den er blevet delt over 700 gange og kommenteret 1.700 gange.

Vi er rigtigt glade for modtagelsen, og vi håber, at vi får sat fokus på barnebrudene i Mali, siger Bolette Christensen.

Over hele verdenen arbejder organisationer med at bekæmpe barnebrude, men særligt i Mali har Børnefonden ifølge Bolette Christensen en ledende rolle.

Med kampagnen opfordrer Børnefonden til, at man støtter malisk børn, så man er med til at forebygge børneægteskaber ved at børnene kommer i skole, får rent vand og forældrene får en indkomst, så de ikke er nødsaget til at gifte deres børn væk.

Se kampagne-videoen øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Ny genial opfindelse gør det slut med punkterede cykler

LÆS OGSÅ: Danske Astrid førte valgkampagne for Hillary: Det sværeste er at få folk til at stemme

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress