Af Lars Dinesen - 21/09-15 16:11

Disse job er hårdest for ryggenDisse job er hårdest for ryggen

Selvom vi har bedst af fysisk arbejde, er det disse faggrupper, der døjer mest med ondt i ryggen. Se her hvorfor, og hvad du kan gøre.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/DagØ jan)

- Ondt i ryggen er den hyppigste årsag til lægebesøg og til, at vi ikke kan komme på arbejde i Danmark. Sådan konkluderer Jan Hartvigsen, der er professor ved institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

Fysisk aktivitet er det bedste middel mod denne folkesygdom, men faktisk er det de faggrupper, der bruger kroppen fysisk, der er i størst risiko for at måtte forlade arbejdsmarkedet i utide med varige rygsmerter.

- Det kan virke paradoksalt, at vi opfordrer folk med fysisk krævende job at være fysisk aktiv i fritiden, men folk med et fysiske job har flere rygproblemer end dem med stillesiddende arbejde.

Opfordringen er imidlertid i den bedste mening, fordi mange med hårdt fysisk arbejde populært sagt er i for dårlig fysisk form.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Mindst 10.000 sager om arbejdsskader skal genoptages

- Forsøg med træning specifikt til folk med forskellig slags fysisk arbejde, viser nemlig at det hjælper. Man skal populært sagt være i form til sit job, og det er mange danskere ikke.

Tendensen er nemlig, at folk med fysisk arbejde smider sig på sofaen, når de kommer hjem, mens folk med stillesiddende arbejde har større overskud og svinger en tur forbi fitnesscentret. Desuden spiser de sundere og ryger mindre.

Håndværkerne er dog ikke de mest udsatte, men en anden faggruppe der ellers sidder ned meget af arbejdsdagen.

- Folk, der kører meget i bil er udsat for mange stød op igennem ryggen som eksempelvis buschauffører, forklarer Jan Hartvigsen.

Når det så kombineres med mange tunge løfteopgaver, som det er tilfældet med lastbilchauffører, har man den mest udsatte gruppe på arbejdsmarkedet overhovedet.

LÆS OGSÅ: Vil gerne forsikre dig - men gider ikke betale erstatning

Også folk i plejesektoren som hjemmehjælpere, sygeplejersker, pædagoger og sosu-assistenter, der løfter på mennesker, er udsatte.

Det er nogle af alle de faggrupper ergoterapeut Else Frølich møder, når hun er ude på arbejdspladserne for at hjælpe folk til at kunne udfører deres arbejde uden rygsmerter til følge.

- Først og fremmest forsøger jeg at se på, hvad man kan gøre her og nu ved de fysiske faktorer. Dernæst ser jeg på, hvordan medarbejderne fysisk bruger kroppen i løbet af arbejdsdagen, forklarer hun.

Der er mange måder at få ondt i ryggen på, så det er vigtigt, at man får en hjælp, der er skræddersyet hjælp til selv hjælp. Der er dog en række råd, der kan gavne de fleste på en arbejdsplads. Dem kan du se nedenfor.


LÆS OGSÅ: Betjente og soldater kommer oftere til skade

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress