Af - 26/05-15 17:40; Opdateret: 26/05-15 18:06

Efter kanin-drab: Radio24syv-journalist modtager dødstruslerEfter kanin-drab: Radio24syv-journalist modtager dødstrusler

Voldsomme trusler fra hele verden har ramt journalisten Asger Juhls indbakke.

I dag dræber vi kaninen Allan på Radio24syv Morgen!Han er sund og rask, 9 uger gammel og skal senere på middagsbordet hos Asger Juhl og Kristoffer Eriksen. Indtil da diskuterer vi hykleri ved dyrevelfærd.For er det mere synd at slå en kanin ihjel end en gris?

Posted by Radio24syv on Sunday, May 24, 2015

- Jeg vil gerne møde dig, din fucking svans. Din selvforherligende idiot. Jeg håber, at der er nogen, der venter på dig rundt om hjørnet. Og det er jeg ret sikker på, at der er. Du burde blive doneret til ISIS.

- Jeg håber, du lider samme skæbne, din fucking tøsedreng. Jeg ville elske at være lukket inde i et aflåst rum med dig, så ville du få samme skæbne som den stakkels kanin. Karma vil ramme dig. Faktum.

- Jeg har en fantastisk idé. Næste gang du går i luften, så tag dine børn med dig i radioen og skyd dem. Dernæst, så skyd dig selv. Uden tvivl den bedste idé nogensinde.

Sådan lyder nogle af truslerne, der vælter ind i kommentarfelterne på Radio24syv-journalisten Asger Juhls Facebook-profil, efter han mandag tog livet af kaninen Allan under en direkte udsendelse. Reaktionerne kommer fra hele verden, efter medier fra USA til Rusland har bragt historien.

- Jeg er overrasket. Jeg vidste godt, at der ville komme reaktioner. Det var en bevidst provokation for at skabe debat og få folk til at reflektere. Vi ved godt, at når vi lægger os ud med dyrefanatikere, så kommer der en reaktion. Det var vi klar på, men at den har været så omfangsrig og voldsom, det blev vi overraskede over, siger Asger Juhl til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Linse Kessler overvejede at banke radiovært for at redde kaninen Allan

Dødstrusler
Hvad de voldsomme reaktioner konkret består i, ønsker han ikke at komme nærmere ind på, men han fortæller, at de kommer fra Rusland, England, Sverige, Danmark og sikkert flere lande, da han ikke har nået at gennemgå alle de mails og private Facebook-beskeder, som han har modtaget.

Trods reaktioner så voldsomme, at han ikke ønsker at fortælle om dem, så fortryder han ikke, at man bragte indslaget.

- Dødstruslerne har jeg ingen kommentarer til af hensyn til min egen sikkerhed, siger Asger Juhl, inden han fortsætter.

- Men nej, jeg fortryder ikke. Vi har fået gang i en debat. Debatten er afsporet nogle steder, men de fleste steder er den ikke.

Hvad så nu, var det en éngangsforestilling?
- Vi kommer til at fortsætte med debatten omkring dyrevelfærd, men vi har ikke planlagt at slå flere dyr ihjel, siger han.

Det skriver de på Twitter netop nu:


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress