Af Ritzau - 18/04-16 07:15

Ugen bliver forårslun i midten og slutter køligtUgen bliver forårslun i midten og slutter køligt

Onsdag og torsdag kommer der sol til hele landet, men så vender den kolde luft tilbage.

storybild

Kirsebærtræerne skal formentlig nydes onsdag. Ugen bliver nemlig også præget af byger og blæst. (Billede: Polfoto/Flindt Mogens)

Når vinden lægger sig midt på ugen, titter foråret frem. Men det bliver formentlig kun for en kort bemærkning, før en kold luft igen bevæger sig ind over landet.

Sådan lyder prognosen for den kommende uges vejr, der er "klassisk aprilsvejr" ifølge DMI.

- Det bliver en blæsende start på ugen, godt i midten, og så kommer der koldere luft i ugens slutning, siger vagthavende meteorolog ved DMI Mogens Rønnebek.

Mandag skyer det til i løbet af dagens første timer, og der kommer regn eller byger. Temperaturen vil ligge på omkring ti grader. Dog kan det føles koldere med en jævn til hård vind.

Opskriften for tirsdag lyder på en gentagelse af mandagen med en smule mere sol. Herefter stabiliserer vejret sig.

- Onsdag bliver forårsagtig og nok den bedste dag i ugen, så hvis man planlægger udendørs aktiviteter, skal de nok lægges her. Vi får tørvejr og en hel del sol, og vi kommer i nærheden af 14-15 grader, siger Mogens Rønnebek.

Torsdag ser ligeledes tør ud med nogen sol, men i løbet af dagen tiltager vinden.

- Det bliver en kølig afslutning på ugen. Fredag bliver en smule køligere end de andre dage med omkring ti grader. Der kommer også enkelte byger, lyder det fra Mogens Rønnebek.

Vinden fredag bliver let til frisk, men ved Vestkysten kan den blive op til hård.

Det er også i slutningen af ugen, at temperaturen om natten kan snige sig under frysepunktet.

- Om natten kan der komme frost, og når vi tager hul på weekenden er der måske hvidt i bygerne, siger Mogens Rønnebek.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress