Af - 26/06-15 07:42; Opdateret: 26/06-15 08:16

Truede børn med penisklip: Politi dropper sag mod omstridt skolelederTruede børn med penisklip: Politi dropper sag mod omstridt skoleleder

Efter at have efterforsket sagen i flere måneder har politiet nu besluttet at droppe sigtelsen mod lederen af Strandmølleskolen i Assens.

Bildstrecke im Grossformat »

Skoleinspektøren hedder Anders Storebjerg viser den tidligere landsholdsmålmand Thomas Sørensen rundt.

Skolelederen, der sagde, at han ville klippe to drenges tissemænd af på grund af manglende nissehuer under en morgensamling, skal ikke tænke på følger fra politiet.

Det oplyser DR Fyn.

Skolelederen, Anders Storegaard, var blevet meldt til politiet for blufærdighedskrænkelse efter to episoder, hvor han blandt andet havde afklædt to drenge til en morgensamling.

Ifølge et brev fra advokaturchef Lars Ole Pedersen fra Fyns Politi er begrundelsen for at droppe sigtelsen, at han ikke forventer, at en domstol vil finde skolelederen skyldig i at have begået blufærdighedskrænkelse.

LÆS OGSÅ: Politiet sigter skoleleder i nissehuesag

- Jeg finder ikke, at episoden, herunder afklædningen af drengene til underbukserne under de konkrete omstændigheder er en overtrædelse af straffeloven om blufærdighedskrænkelse, skriver Lars Ole Pedersen i brevet.

Som forælder til nogle af de børn, der overværede episoderne, valgte Lise Thorsen at melde skolelederen til politiet for blufærdighedskrænkelse. Hun er ikke tilfreds med, at sigtelsen er droppet.

- Konsekvensen af anklagemyndighedens afgørelse er uoverskuelig. Set med mine øjne betyder det, at hvem som helst hvor som helst kan trække tøjet af børn, siger Lise Thorsen til DR Fyn.

LÆS OGSÅ: Skoleleder lavede flere julelege med elever

De seneste måneder har politiet afhørt flere vidner og set den video, der er optaget af den sidste episode. Det er netop videoen og resultatet af afhøringerne, som advokaturchef Lars Ole Pedersen har lagt særlig vægt på i sin afgørelse om at droppe sigtelsen.

Lars Ole Pedersen konkluderer, at der skal kunne påvises en eller anden form for seksuel intention med den blufærdighedskrænkende handling for, at den skal kunne føre til en dom. Der er ifølge Lars Ole Pedersen ikke belæg for at antage, at skolelederen har haft nogen form for seksuel intention før eller under hændelsesforløbet med de to drenge, der blev klædt af til morgensamlingen.

LÆS OGSÅ: Skole skal nu forklare hvorfor elever blev tvunget til at smide tøjet

Skolelederen er stadig ansat på skolen, men ovenpå episoderne vedtog bestyrelsen, at han ikke må have vikartimer og heller ikke må stå for underholdning på den private skole i Assens.

LÆS OGSÅ: Skoleleder har fået skriftlig advarsel efter morgensamling

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress