29/08-15 16:55

Fagfolk om sparekrav: Det kommer til at koste dyrtFagfolk om sparekrav: Det kommer til at koste dyrt

Regeringens planer om at spare milliarder på uddannelse vil ramme både forskningen og den generelle kvalitet, lyder kritikken fra en række organisationer.

storybild

(Billede: Polfoto)

Gymnasier, erhvervsskoler og universiteter skal køres igennem en række besparelser i milliardklassen de kommende år, hvis det står til uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V).

Han lægger sammen med resten af regeringen op til at slanke uddannelsernes budgetter med 8,7 milliarder de kommende fire år ved at kræve en årlig besparelse på to procent. Men det vil skade uddannelsesniveauet i Danmark og dermed også landets fremtidige muligheder for at konkurrere globalt med andre nationer.

Sådan lyder en del af kritikken, der er haglet ned over idéen fra en lang række fagfolk.

En af kritikerne er formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, der også er rektor på Københavns Åbne Gymnasium.

- I første omgang vil det betyde, at de tiltag, vi har til at hjælpe unge med vanskeligheder gennem uddannelserne, vil falde bort. Det kan for eksempel være tilbud om støttepersoner, siger hun og fortsætter:

- Men det vil ikke være nok på den lange bane. På et tidspunkt må man ind og se på fagudbuddet.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Sparekrav vælter næppe uddannelser

Hun henviser til, at gymnasierne ikke vil få råd til at oprette lige så mange fag som i dag, og at nogle smalle fag - for eksempel kemi på højt niveau - vil blive for dyre for institutionerne at udbyde.

De studerende vil derfor ikke have samme "gode, brede faglighed" som i dag, lyder hendes anke. Også Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri (DI), er forundret over regeringens spareplan.

- Jeg forstår ikke, at man vil spare her, for det er altafgørende for fremtiden, at vi får uddannet rigtig dygtig arbejdskraft, siger hun med henvisning til, at Danmark er i global konkurrence, når det gælder højtuddannede ansatte.

Hun peger samtidig på en rapport fra 2009 udarbejdet af McKinsey, der viser, at det økonomiske tilskud fra staten til uddannelsesinstitutionernes i forvejen ikke dækker alle institutionernes udgifter.

Samme rapport peger Ralf Hemmingsen, rektor på Københavns Universitet og formand for universitetsrektorerne, på. Han forklarer, at universiteterne allerede nu er nødt til at bruge nogle af forskningsmidlerne på undervisning, fordi uddannelserne er underfinansierede.

- Det vil vi være nødt til at gøre i endnu højere grad end i dag, siger han.

Men der er ikke nogen grund til at tale med så store bogstaver, hvis man spørger den uafhængige tænketank DEA, der arbejder for at fremme viden om investeringer i uddannelse og forskning.

LÆS OGSÅ: PowerPoint til eksamen er ikke useriøst

Her maner politisk chef Jannik Schack til besindighed.

Besparelserne skal ses i forhold til, at Danmark sammenlagt bruger 130 milliarder på uddannelse, og at sektoren hidtil har været friholdt fra et generelt sparekrav på to procent i det offentlige, påpeger han.

- Set udefra er det ikke helt urimeligt, at man også skal påtage sig det ansvar som alle andre i den offentlige sektor, siger han.

Han forklarer, at de såkaldte taxameterpenge, som uddannelsesstederne modtager til undervisning af studerende, ganske vist er blevet beskåret. Men de penge er ført tilbage til sektoren igen, dog med nogle tilknyttede krav.

LÆS OGSÅ: Minister skal forklare kornfede-udtalelser

LÆS OGSÅ: Claus Hjort er parat til at diskutere lavere lønninger

LÆS OGSÅ: Regeringen vil spare milliarder på uddannelse

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress