Af Benjamin Krogh - 18/09-15 16:00

29 personer er fængslet for hashhandel på Christiania29 personer er fængslet for hashhandel på Christiania

I alt 31 blev fremstillet i grundlovsforhør efter aktion på Christiania - tre uden selv at være til stede.

storybild

Alex Lee og Melanie Eoff USA Politiet advarer om, at mange turister tilsyneladende ikke er klar over, at det er forbudt at købe hash på Christiania. Vi kan fotografere to betjente - anonymt - på patrulje i området uden for Christiania og Pusher Street. (Billede: Frandsen Finn)

Efter to langvarige grundlovsforhør torsdag og fredag er 29 af i alt 31 personer blevet varetægtsfængslet, sigtet for på forskellig vis at have deltaget i den åbenlyse hashhandel på Christiania.

Tre af dem blev fremstillet uden selv at være til stede, da det endnu ikke er lykkedes politiet at anholde dem, oplyser chefanklager Karin Thostrup til Ritzau.

To andre blev løsladt af dommeren i grundlovsforhøret.

LÆS OGSÅ: Christiania-razzia: 14 personer er varetægtsfængslet

De mange fængslede personer blev anholdt i forbindelse med en politiaktion mod hashhandlen på Christiania tidligt torsdag morgen.

- De er alle sammen sigtet for i et eller andet omfang at have deltaget i den åbenlyse hashhandel på Christiania, sagde lederen af Task Force Pusher Street, Dannie Rise, tidligere fredag til Ritzau.

Han forklarer, at der er tale om meget forskellige sigtelser.

- Nogle har været vagter, nogle har stået og handlet, mens andre har organiseret det på et mere overordnet plan. Samtidig er mængden af hash, de er sigtet for, vidt forskellig, og det samme er de perioder, hvor vi mener, de har været aktive.

Under torsdagens aktion konfiskerede politiet to kilo hash, tre pistoler samt kontanter og andre værdier i form af blandt andet designermøbler, malerier og ure for knap 2,5 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Politiet vil fængsle 29 efter razzia på Christiania

Politiet har igennem de senere år gang på gang slået ned på den åbenlyse hashhandel i fristaden, men den blomstrer tilsyneladende hurtigt op igen.

Den hidtil største aktion fandt sted 13. marts sidste år. Under kodenavnet "Nordlys" slog politiet til mod salg og leverancer af hash til Pusher Street, og tæt på 100 personer blev anholdt.

Anklagemyndigheden endte med at rejse tiltale mod 85 personer. Det var så mange, at sagerne mod dem blev delt op i syv forskellige sager - seks mod sælgere i boder og én mod leverandører.

I januar, februar og marts i år blev næsten samtlige dømt i Københavns Byret. Omkring 60 af de dømte ankede til Østre Landsret, som i næste uge tager hul på den første af ankesagerne.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Politi beslaglægger hash for en million kroner

LÆS OGSÅ: Politiet: Vi sigter de fleste visiterede på Christiania

LÆS OGSÅ: Christiania lægger kampesten på cykelstien: 'Vi er ikke en genvej'

LÆS OGSÅ: Betjente har visiteret tusinder uden resultat

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress