15/02-16 15:46

Dansk Folkeparti vil sætte asylsager fra Syrien i beroDansk Folkeparti vil sætte asylsager fra Syrien i bero

Regeringens støtteparti DF vil sætte syriske asylsager i bero. Støjberg kalder det "måske lidt forsimplet".

storybild

DF's udlændingeordfører, Martin Henriksen, har normalt et tæt parløb med integrationsminister Inger Støjberg (V), som dog undsiger hans seneste forslag. (Billede: Polfoto/Niels Hougaard)

Dansk Folkeparti vil gøre det muligt at bremse alle asylsager fra lande eller områder med islamistiske grupperinger.

Forslaget skal forhindre, at radikaliserede asylansøgere når frem til danske asylcentre i den store flygtningestrøm. Det skriver DR Nyheder.

- Indtil vi har fået styr på de forskellige radikaliserede grupperinger og skabt os et overblik over, hvor mange der er søgt til Danmark, forestiller vi os, at man sætter asylsager i bero.

- Det kan være asylsager fra Syrien eller andre områder, hvor man ved, at der er grupperinger, der kan give anledning til bekymring, siger Martin Henriksen, der er Dansk Folkepartis integrationsordfører.

Danmark og Tyskland er adskilt af en grænse på 68 kilometer, og Dansk Folkeparti har længe talt for en permanent og langt mere omfattende grænsekontrol.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) afviser dog forslaget.

- Man kan jo netop have et meget stort krav på beskyttelse, hvis man kommer fra et område, hvor der er radikaliserede personer. Det kan jo lige præcis være dem, man flygter fra. Så det er måske en lidt forsimplet tilgang, siger Inger Støjberg til DR.

I dagene efter terrorangrebet i Paris i november sidste år fik Udlændingestyrelsen fem underretninger fra asylcentre, hvor de ansatte var bekymrede for tegn på radikalisering blandt asylansøgere.

To af disse kom fra AsylSyd, der drives af Tønder Kommune.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress