07/06-15 22:47; Opdateret: 08/06-15 10:19

Lærere: Sådan forsøger elever at snyde under eksamenLærere: Sådan forsøger elever at snyde under eksamen

Eleverne snyder så det driver til eksamen, fortæller flere gymnasielærere på Facebook.

Bildstrecke im Grossformat »

Matematiklærer Julian Bybeck Tosev fra Herlev Gymnasium og HF sukker, mens hans øjne glider ned over computerskærmen og de eksempler på snyd, som han har fundet på Facebook og Studieportalen de seneste par uger.

50 af dem er snyd til årsprøver og hverdagsafleveringer, mens 6 af dem er eksempler på gymnasieelever, der under deres skriftlige eksamen i matematik har lagt eksamensopgaver ud på Facebook for at få hjælp, skriver Politiken.

- Det er blevet så meget lettere at snyde. Det her er kun toppen af isbjerget, og det er næsten umuligt for censorerne at opdage snyd, da de ikke kender eleverne og derfor ikke undrer sig over, hvordan en elev, der plejer at få en lav karakter, pludselig får 10 til eksamen, siger Julian Bybeck Tosev til Politiken.

LÆS OGSÅ: Kina: Droner skal stoppe eksamenssnyd

Også andre gymnasielærere er frustrerede. I facebookgruppen ’Matematiklærer i gymnasiet’ skriver lærerne her i eksamenstiden til hinanden med eksempler på snyd.

- Nogen, der kan hjælpe?, skal snart afleveres, lyder et af eksemplerne, hvor en elev i en facebookgruppe efterlyser hjælp til at løse en matematikopgave.

Hvor mange gymnasieelever, der fupper, findes der ikke svar på, skriver avisen. Men ved sommerterminen sidste år rejste gymnasiecensorerne ifølge Undervisningsministeriet 260 formodninger om snyd i relation til de digitale skriftlige prøver på gymnasiale uddannelser. I 2011 var tallet 190.

Siden 2010 har der på gymnasier været holdt skriftlige prøver med adgang til internettet i blandt andet dansk, samfundsfag og matematik. Til nogle eksamener må eleverne surfe frit, til andre må de kun gå online efter bestemte ting, der har været brugt i undervisningen. Eleverne må dog ikke have »utilsigtet kommunikation« med andre.

Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen, ser et 'kæmpeproblem', selv om hun vurderer, at snyderiet er begrænset. De skriftlige eksamener skal tænkes om.

- Ikke ved at holde internettet ude af eksamenerne, men ved at sammensætte nogle opgaver, hvor det er sværere at finde svarene på nettet og blot kopiere et facit i matematik eller et tekststykke fra en analyse af en novelle, siger hun til avisen.

LÆS OGSÅ: Langt flere tages for eksamenssnyd: Sådan bliver de busted

Undervisningsminister Christine Antorini (S) kalder snyd 'uacceptabelt':

- Det her kommer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til at se på. Jeg er enig i behovet for nye prøveformer, så man kan bruge nettet til at løse mere selvstændige opgaver uden bare at kunne kopiere. Det bliver der også arbejdet på, siger ministeren til Politiken.

LÆS OGSÅ: Unge mænd: Vi snyder til eksamen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress