Af Lars Dinesen - 14/10-15 20:24

Teenagere anholdt for drabsforsøg efter knivstikkeriTeenagere anholdt for drabsforsøg efter knivstikkeri

To mænd blev tidligt onsdag morgen stukket med kniv i det indre København. To andre sigtes for drabsforsøg.

To 19-årige mænd blev sent onsdag fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten i København, sigtet for drabsforsøg.

De er mistænkt for at have stukket to andre mænd ned på Købmagergade i det indre København.

En 24-årig mand måtte indlægges og opereres på Rigshospitalet. Han er dog uden for livsfare. Det andet offer var en mand på 27 år, men han kom ikke alvorligt til skade.

Opgøret fandt sted omkring klokken 04.30 i Købmagergade tæt på Kronprinsensgade. Området blev efterfølgende afspærret, og en af de 19-årige blev anholdt.

LÆS OGSÅ: To unge anholdt efter knivstikkeri

- Hændelsen udspringer formentlig af noget tumult i nattelivet, sagde den centrale efterforskningsleder Gunnar Nørager tidligere onsdag til Ritzau.

Efter anholdelsen af den mistænkte valgte politiet at eftersøge hans kammerat, som i løbet af formiddagen meldte sig selv.

De to 19-årige er beskyttet af navneforbud, og dørene blev lukket for offentligheden, da de blev fremstillet i grundlovsforhør.

LÆS OGSÅ: Knivstikkeri i København: Mistænkt er anholdt

Retsmødet endte med, at den ene fik sin anholdelse opretholdt i tre døgn, mens den anden blev varetægtsfængslet i 13 dage.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress