Af - 04/05-15 06:34

Politikere får gratis buskort i strid med reglernePolitikere får gratis buskort i strid med reglerne

Midtrafik har i strid med egne regler i årevis uddelt gratis årskort til en værdi af 10.440 kroner stykket til mindst 19 tidligere politikere.

storybild

Tidligere byråds- og amtsrådspolitikere har i årevis fået gratis årskort til busserne i Aarhus i strid med reglerne, viser det sig nu. (Billede: Pedersen Tobias N¯rgaard)

Selvom både bestyrelsen i Midttrafik og byrådet i Aarhus Kommune per 1. januar 2007 besluttede at stoppe uddelingen af gratis årskort til politikere, kan metroxpress nu afsløre at årskortet til en værdi af 10.440 kroner alligevel er blevet uddelt til mindst 19 tidligere politikere i årevis strid med reglerne. Midttrafik erkender at have handlet i strid med egne regler og sætter nu revisionsundersøgelse i gang.

Er du interesseret i flere afsløringer fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

- Frikort til byrådsmedlemmer afskaffes.

Så utvetydig lød beslutningen fra Aarhus Byråd 29. oktober 2006. Alligevel viser en aktindsigt til metroxpress nu, at man her mere end otte år senere fortsat uddeler de lukrative frikort.

Midttrafiks vicedirektør erkender brøleren.

- Vi lægger os fladt ned. I forbindelse med behandlingen af metroxpress' aktindsigt har vi opdaget at 19 tidligere byråds- og amtsrådsmedlemmer har fået frikort i strid med reglerne. Vi erkender, at vi har handlet i strid med bestyrelsens og Aarhus Kommunes beslutning om at de ikke længere skulle have det, siger hun.

LÆS OGSÅ: TV: Her skaber syngende chauffør god stemning i proppet bus

Midtrafiks kundecenter oplyser at et årskort, som dette - der giver gratis buskørsel i hele Aarhus – koster 10.440 kroner. Fra 2011-14 har de 19 ex-politikere – hvoraf fem er afgået ved døden i perioden – modtaget 60 årskort. Den samlede værdi er dermed 626.400 kroner.

Tidligere borgmester Thorkild Simonsen står på listen indtil 2013.

- Det ved jeg ikke noget om. Jeg havde et gratis frikort, men det udløb vist midt i 00'erne, siger han.

LÆS OGSÅ: Politidirektør og konen fik gratis teater-billetter

Heller ikke tidligere rådmand Dorthe Laustsen husker at have fået frikort indtil 2012.

- Det mindes jeg ikke at have modtaget, siger hun.

LÆS OGSÅ: Minister trækkes ind i politidirektørs gavesag

Midttrafik vil nu have undersøgt omfanget og årsagen til fejlen.

- Det vi gør nu er at få revisorerne til at køre hele sagen igennem for at komme til bunds i det her. Her vil der også blive kigget på spørgsmålet om evt. tilbagebetaling, og herefter om det skal have personalemæssige konsekvenser, siger vicedirektøren.

​​​

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress