01/08-15 21:32

En død efter lejlighedsbrand i KøbenhavnEn død efter lejlighedsbrand i København

Selvom en brand på Frederiksberg hurtigt blev slukket lørdag eftermiddag, er en person omkommet.

En brand i en lejlighed på Forchhammersvej på Frederiksberg i København har lørdag eftermiddag kostet en person livet.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Michael Andersen.

Politiet har endnu ikke identificeret personen.

- Vi er endnu ikke sikre på, at den indebrændte er ham, der ejer lejligheden. Vi er nødt til at foretage nogle undersøgelser, før det kan siges med sikkerhed, siger Michael Andersen lørdag aften.

Politiet modtog klokken 16.10 et opkald fra brandvæsnet om, at der var ild i en lejlighed på anden sal på den pågældende vej på Frederiksberg, og at der muligvis befandt sig en sengeliggende person i boligen.

Ifølge vagtchefen blev branden meget hurtigt slukket, og det var ikke nødvendigt at evakuere nogen af de andre beboere i bygningen.

Nu skal yderligere undersøgelser bringe klarhed over, hvordan branden er opstået.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress