23/08-15 08:45

To unge brødre i fatal trafikulykke - kun en overleverTo unge brødre i fatal trafikulykke - kun en overlever

Storebror mistede herredømmet over bil i en kurve på motorringvej og ramte et træ.

En 21-årig mand mistede natten til søndag livet, da han i en kurve på Motorring 4 ved Tåstrup mistede herredømmet over sin personbil og ramte et vejtræ.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

- Han ryger af vejbanen i en kurve og rammer et træ. Han dør desværre, siger vagtchef Henrik Andreasen til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Syv dræbt og mange tilskadekomne efter flystyrt i England

Politiet får meldingen klokken 01.27.

Den dræbtes 17-årige lillebror sad på passagersædet, men han er uden for livsfare.

Han modtager dog behandling på Rigshospitalets Traumecenter på grund af de skader, han har pådraget sig, fortæller vagtchefen.

Brødrenes pårørende er blevet underrettet om ulykken.

LÆS OGSÅ: Chauffør rammer vindmøllevinge på rasteplads og omkommer

Årsagen til ulykken er endnu ikke kendt. Den skete i sydgående retning i en kurve, der leder Motorring 4 ind til Holbæk-motorvejen.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress