Af - 19/06-16 16:03; Opdateret: 21/06-16 11:51

20-årige Mikkel dropper denne studenter-tradition20-årige Mikkel dropper denne studenter-tradition

Når Mikkel Skovgaard Hansen tager studenterhuen på efter sin sidste eksamen mandag morgen er det uden en blækskrevet karakter i bunden.

storybild

20-årige Mikkel Skovgaard Hansen skriver ikke sin afsluttende karakter i studenterhuen, efter han har været til sin sidste eksamen mandag morgen. Han vil nedbryde det karakterræs, som han mener finder sted på gymnasierne. (Foto: Facebook).

- Der er blevet skabt en kultur i gymnasiet, hvor man kun ser elever igennem deres karakterer. Når elever får det både fysisk og psykisk dårligt over det, så synes jeg, at man behøver at råbe op og gøre noget ved det.

Sådan fortæller Mikkel Skovgaard Hansen, der bevidst vælger ikke at skrive sin afsluttende karakter i huen, når han mandag 9.30, træder ud af klasselokalet på Odense Katedralskole som student.

LÆS OGSÅ: Regeringen får lussing af vælgerne i etårs fødselsdagsgave

- Det er noget, jeg har tænkt meget over, og der er flere af mine venner, der har lyst til at tilslutte sig ideen, om ikke at skrive karakteren i huen, da det forhåbentlig kan være med til, at de ikke føler samme pres, når de skal til den sidste eksamen, siger den 20-årige student, der søndag har et debatindlæg i Jyllands-Posten om omtalte emne.

Mikkel Skovgaard Hansen vil gerne gøre op med det karakterræs og den kultur, der finder sted på de danske gymnasier, om at eleverne skal levere bedre og bedre, som han selv mener har været problematisk især i den sidste måned, hvor de har haft eksamener.

Det er et råddent fundament, når elever bliver vildt presset, og at man forsøger at gøre en præsentation til et enkelt tal. At man reducerer mennesker til noget så små, fordi det er blevet en tendens, at folk ser sig, som de karakterer de får, og ikke som det menneske de er, siger Mikkel Skovgaard Hansen.

LÆS OGSÅ: Professor: Du har pligt til at dope dig til et bedre eksamensresultat

Han håber, at man i fremtiden helt kan droppe karaktererne.

- Det er nogle vækstfikserede politikers forsøg på at finde den billigste løsning, hvor man skriver folk på en liste efter hvor høje karakter de har fået, og så tager de bedste. Det er ikke nødvendigvis elever med det højeste karaktergennemsnit, der er mest rigtige i forhold til den uddannelse, de søger ind på, forklarer Mikkel Skovgaard, der selv har tænkt sig at søge ind på Statskundskab, efter han har taget et sabbatår eller to.

Den snarlige student kan godt forstå, at det kan være fedt at flashe ens karakter i huen efter tre hårdtarbejdende år, men mener stadig, det er vigtigt, at vise man ikke behøver at skrive sin karakter i huen, uanset om man er dygtig eller ej.

Selv har han i hvert fald besluttet sig for ikke at udfylde studenterhuen med sin afsluttende karakter - også selvom det skulle ende med at blive et 12-tal.

- Så vil jeg blive rigtig glad, men jeg har ikke tænkt mig at prale med det, og det er ikke noget, der skal stå i min studenterhue.

LÆS OGSÅ: Gunnar gik hele vejen for en god karakter


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress