Af Ritzau - 28/08-16 08:00

Nye regler skal styre de stadigt flere droner over osNye regler skal styre de stadigt flere droner over os

Droner overtager stadigt flere opgaver. Nye regler skal styrke professionelles brug og hindre private ulykker.

storybild

Ifølge eksperter og fagfolk sætter kun fantasien grænser for, hvad droner kan bruges til fremover, (Billede: Free)

Dronerne breder sig i luftrummet til stadigt flere formål. De især fra krigszoner kendte små ubemandede fly bliver et stadigt mere værdifuldt værktøj til masser af civile formål.

Landbrug, entreprenører, fotografer og medieverdenen er blot nogen af de brancher, der for længst har taget dronerne til sig som vigtige arbejdsredskaber.

- På vores tre år på markedet er udviklingen gået rigtigt stærkt, siger administrerende direktør Frederik Skøt fra droner.dk, der er den største virksomhed indenfor salg af droner til professionelle, og som også sælger til private og uddanner droneførere.

- Men jeg tror kun, vi har set toppen af isbjerget. Om ti år vil vi være vant til mange flere droner i luften over os, siger han.

Samme meldinger kommer fra andre dronefirmaer.

Stadigt flere og mere avancerede droner har øget behovet for klarere regler for brugen af droner. Politikerne har derfor netop vedtaget et nyt regelsæt, der for de professionelle brugeres vedkommende træder i kraft 1. september.

Det kræver et dronebevis til erhvervsflyverne, der som de eneste må flyve i bymæssig bebyggelse. Hidtil har de fløjet på en dispensation.

For private indføres der 1. januar som noget nyt en prøve og krav om dronetegn og ansvarsforsikring.

Omkring 160.000 danskere mellem 18-70 år har købt eller overvejer at anskaffe sig en drone. Men hver tredje af dem kender ifølge en undersøgelse foretaget for Ingeniørforeningen, IDA, ikke reglerne for privat flyvning.

- Med priser nu til under tusind kroner er droner i dag allemandseje. Derfor skal folk være klar over, at det ikke er legetøj men et luftfartøj, siger formanden for Ingeniørforeningens flyvetekniske selskab IDA FLY, Paul Hulme Harrison,

Frederik Skøt hilser også de nye regler velkomne.

- De gør brugen af droner enklere for professionelle og strammer op for private, hvilket er tiltrængt. Hidtil har vi sluppet for ulykker herhjemme med droner. Men faren er der, når alle kan købe en drone i et varehus uden meget mere end et stykke papir med reglerne, siger han.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress