Af - 04/09-15 09:49

Qvortrup: Nu indkasserer Thorning sin Obama-selfieQvortrup: Nu indkasserer Thorning sin Obama-selfie

Der er kun én i Danmark, der kan få det job, og det er Thorning, siger politiske kommentator Henrik Qvortrup.

storybild

(Billede: Matt Dunham)

Når TV2 i dag kan fortællle, at statsministeren har indstillet Helle Thorning-Schmidt (S) til posten som FN’s flygtningehøjkommissær, er det fordi, hun er meget tæt på at have jobbet.

Det vurderer Henrik Qvortrup, politisk kommentator på metroxpress.

- Man lækker kun sådan noget, hvis man føler sig ret overbevist om, at jobbet - om ikke med sikkerhed er hendes - så at hun har en rigtig stor chance for at få det, siger han.

Og hun har rigtig gode chancer.

- Thorning nyder jo stor anerkendelse ude blandt de største ledere i verden. Det er faktisk nu, at selfie-billedet med Obama kommer ind i billedet, siger Henrik Qvortrup.

Under mindeceremonien for den forhenværende præsident i Sydafrika, Nelson Mandela i Johannesburg, tog hun en selfie sammen med præsident Barack Obama og premierminister Davis Cameron. Og billeder af den lille seance gik verden rundt.

Det er jo ikke hvem som helst af regeringsledere, som USAs præsident kan huske. Men han kan altså huske Helle Thorning-Schmidt.

Også Tysklands Angela Merkel må ventes at støtte Thornings kandidatur.

Men hvorfor indstiller Lars Løkke Rasmussen (V) ikke en fra sine egne rækker i stedet for sin politiske modstander?

- Fordi ingen fra hans egne rækker ville have en kinamands-chance for at få det job. Det er der kun én i Danmark, der kan få, og det er Thorning, siger Qvortrup.

LÆS OGSÅ: Partifælle: Helle får en kæmpe opgave med flygtninge

LÆS OGSÅ: MEDIE: Løkke indstiller Thorning til FN-toppost

Og så ville det være en fjerd i hatten på den stadig nye Venstre-regering, hvis en hun lander jobbet.

- Det vil vise overskud og generøsitet og vise, at Løkke arbejder for Danmark og Danmarks ansigt udadtil og ikke bare snævre parti-interesser, siger han.

Tilbage i 1995 indstillede daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) også officielt forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) til posten som FNs generalsekretær. Men den fik han dog ikke.

- Jeg vil ikke sige, den er hjemme, for det skal man ikke gøre, før man har jobbet, men jeg tror, hun er meget - meget tæt på at få det.

LÆS OGSÅ: Q: Mette F gør Tulle til martyr

Da Helle Thorning-Schmidt sidste år var kandidat til posten som EU-præsident, spekulerede flere medier længe i hendes chancer for at få det, og det ærgerede dengang Thorning og folkene omkring hende.

- Men indtil det modsatte er bevist, vil jeg regne med, at det her er et kontrolleret læk, som Thorning er med på, siger Henrik Qvortrup.

Der har tidligere været en dansker på den post. Den forhenværende Venstre-statsminister Poul Hartling havde posten mellem 1978–1985.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress