Af - 21/04-16 11:03

Rekordbillige billetter: Flyv til storby for 78 kronerRekordbillige billetter: Flyv til storby for 78 kroner

Flybilletterne koster mindre end de nogensinde har gjort, fordi lavprisselskaberne tilbyder flere og flere sæder på de populære ruter

storybild

(Billede: Swns.com)

Forårstiden er fuld af, for de rejselystne, strategisk placerede helligdage. Og det gør foråret til en særdeles populær tid at flyve på storbyferie, og det går rigtig godt i spænd med de priser, man kan finde flybilletter til i øjeblikket.

LÆS OGSÅ: 27-årige Henrik har besøgt alle verdens lande: Her er hans tips til at rejse billigt

Priserne på flybilletter til de populære storbyer er nemlig presset længere ned end nogensinde. Prisen for en flybillet fra København til de mest populære ruter er i gennemsnit dykket med 54 procent siden 2014, skriver Tv2.dk.

Så fremt du er fleksibel med datoerne, kan du få en tur til Berlin og retur for 340 kroner . Og var det noget med en tur til svenskens smukke hovedstad, så kan du komme frem og tilbage til Stockholm for sølle 78 kroner.

- Det er lavprisselskaberne, der styrer priserne på de her ruter, og de vil af med deres pladser. Det sender altså priserne ned i det her niveau, siger direktør hos rejsesøgemaskinen Travelmarket Ole Stouby til TV 2.

LÆS OGSÅ: Trods fyldte fly får Norwegian underskud på 992 millioner

Faldet sker ifølge Ole Stouby fordi konkurrencen til de populære europæiske byer aldrig har været større end den er lige nu. Det er især Ryanair, Easyjet og Norwegian der leder an i priskrigen.

- Der har aldrig været flere sæder til salg til de populære europæiske storbyer, og antallet af selskaber, der konkurrerer på ruterne har aldrig været flere. Det er tydeligt at se, at priserne falder markant på netop de ruter, hvor lavprisselskaberne sætter kapacitet ind. Det, kombineret med en lav oliepris, skaber grundlag for de rekordlave billetpriser, siger Ole Stouby.

LÆS OGSÅ: Politiet får fingre i flyrejsendes data i hele Europa

Faldet er i øvrigt ikke kun sket i København. I Billund er priserne faldet med 42 procent, og du kan komme afsted fra Hamburg, som længe har været populært på grund af lavere flypriser, med et prisfald på 32 procent. Det er dog stadig i Kastrup priserne er faldet allermest.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress