Af Ritzau - 09/07-16 19:52

Mand stukket med lommekniv under overfald i AalborgMand stukket med lommekniv under overfald i Aalborg

Seks mænd overfaldt lørdag en 22-årig mand på vej i træningscenter. En af dem stak ham i armen med en kniv.

storybild

En 22-årig mand blev stukket i armen med en lommekniv, da han lørdag morgen var på vej hen til et træningscenter i Aalborg. (Billede: Free/Colourbox)

Der var seks mand mod én, da en 22-årig mand lørdag morgen blev udsat for et røverisk overfald på Kanalstien i Aalborg.

Under overfaldet stak en af gerningsmændene deres offer i armen med en kniv, skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Manden var på vej til træning klokken otte om morgenen, da han blev passet op af først to gerningsmænd, der sagde: Giv mig din taske.

De slog ham i hovedet og på kroppen og forsøgte at vriste tasken fra ham. Da det ikke lykkedes tilkaldte de yderligere fire personer på et fremmed sprog.

- De nu seks gerningsmænd overfaldt igen forurettede, og herunder blev han tildelt flere slag og spark mod kroppen, skriver politiet.

Under overfaldet trak den ene af de seks mænd en lommekniv, som han brugte til at stikke offeret med i højre overarm.

Herefter lykkedes det den 22-årige at slippe fri og endda få sin taske med. På skadestuen blev han behandlet for sine skader.

Manden, der førte kniven, beskrives som værende ikke etnisk dansk. Han var cirka 180 centimeter høj og var iført en rød kasket, en sort hættetrøje med hvid tekst og mørke træningsbukser.

De seks mænd talte et fremmed sprog sammen. Politiet efterlyser eventuelle vidner til overfaldet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress